Se billederne: 20.700 besøgende til Det Sønderjyske Fællesdyrskue

Der var lidt flere besøgende end sidste år på Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa. Godt dyrskuevejr var blandt andet en af årsagerne, melder tovholder bag.

Ikke engang en lille byge kunne holde gæsterne fra Det Sønderjyske Fællesdyrskue, der i 2019 kan melde om 20.700 besøgende.

Det lander perfekt i forhold til målsætningen, der hedder mellem 20.000 og 22.000 gæster. 

"Sidste år havde vi 19.900 gæster, og der var gæsterne hurtigt ude igen på grund af det varme vejr. I år har vi haft godt dyrskuevejr", siger Erik Nissen, tovholder på Det Sønderjyske Fællesdyrskue til landbrugsavisen.dk.

I år var der 172 udstillere og stande på årets dyrskue, der var lidt af et jubilæumsdyrskue, da det er 60 år siden, man startede traditionen i Aabenraa.

Derudover var der omkring 300 dyr tilmeldt, det er lidt færre end tidligere, da flere udstillere måtte melde fra kort før dyrskuet grundet salmonella.

"Det er en fornøjelse at lave et arrangement, hvor vi kan blive ved med at fylde pladsen op", siger tovholder Erik Nissen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Teltstalde blev et hit

For blot en måned siden besluttede bestyrelsen bag Det Sønderjyske Fællesdyrskue at vælte de gamle træstalde. I stedet blev der i år sat to store teltstalde op. 

"Udstillerne har været meget positive. En fra bestyrelseb sagde endda, at de var 'græsnede til det begejstrede'. Spøg til side, så var vi rundt og lave en evaluering blandt udstillerne, og de har virkelig været glade for det", siger Erik Nissen. 

Det var nødvendigt at vælte staldene, da de efterhånden var af ældre dato og slidte, og en ny løsning kunne også først stå klar i 2020. Indtil da har de nye teltstalde været held i uheld.

"Før var der presenninger op i mellem udstillerne og deres køer, men nu stod de på en lang gang inde i teltet. Der var bedre kontakt med gæsterne, og flere gæster har faktisk skrevet til os, at det var en dejlig måde, at opleve køerne på", fortsætter han.


Der var 172 udstillere med stande på årets dyrskue.


Ko nr. 204 - eller Miss Valentino, som hun hedder hjemme hos Mazur Holstein, der havde hende med på dyrskuet. 3 ud af gårdens 4 jerseykøer fik en ærespræmie , og det glædede ejer Ivan Mazur Thomsen: "Det er et rigtig godt, vi har et skarpt hold med i dag", siger han. Her er det Sasja Aafjes, der mønstre koen, der har en helt speciel farve på grund af at gården bruger canadiske tyre. Ko nr. 204 fik en flot 3. plads, da foryveret var en smule for tungt.


Formand for Det sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa, Jørgen Popp Petersen, byder velkommen til dyrskuet 2019.


Der blev spillet op af husorkesteret til fællesfrokosten.


Ud over 300 tilmeldte dyr, var der også en del maskiner udstillet til den 60. udgave af Det Sønderjyske Fællesdyrskue.


Folketingskandidater pausede valgkamp for malkekonkurrence. Eva Kjer Hansen (V) vandt en hurtig og improviseret malkekonkurrence tre politikere i mellem. Vinderen var den politiker, der kunne kunne håndmalke mest mælk på ét minut.


Holdet bag NT. Bolig, der laver medarbejder-boliger som fabriksfærdige og flytbare helårspavilloner vandt årets pris for bedste udstilling. Det gjorde de ved at få flyttet en af deres boliger ind på pladsen med en kran, så alle besøgende kunne opleve, hvordan det er at bo i pavillon. Fra venstre er det Nick Tygesen, der ejer firmaet, hans kone Vivi Tygesen og deres medarbejder Henning Christensen.


Hos Arnum Rør - der vandt 3. paldsen for pladsen flotteste stand - havde man lavet en mand af rør, der tisser. Statuen tiltrak en del opmærksomhed fra børn og barnlige sjæle.


I ringen i midten kunne de besøgende se mønstring af præmiedyrene.


Der var en del fremmødte til klimadebatten i LandboSyds telt, hvor formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, formand for Arla Foods, Jan Toft Nørgaard og formand for Friland samt medlem af DC-bestyrelsen, Peter Fallesen Ravn fra Rødekro debatterede bæredygtighed.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle