Se billederne: Roer til biogas er et godt alternativ til korn

Roer til produktion af biogas har i de seneste tre år haft en fast plads i sædskiftet hos Bent og Nicolaj Klovnhøj.

"I år har vi avlet 69 ton pr. hektar. Men det er stadig en bedre forretning end at dyrke korn. Og i 2016 og 2017 avlede vi 80-85 ton roer pr. hektar«, siger Nicolaj Klovnhøj.

Sammen med sin far Bent Klovnhøj driver han 575 hektar, hvoraf de 65 er med roer til biogas.

Han understreger, at logistikken og setuppet skal være i orden. Derfor har de støbt en stor betonplads, som roerne kan opbevares på, til de skal køres til GrønGas i Vrå.

»Vi har maskinstationen til at så roerne. De tager dem også op for os, men vi kører dem selv hjem på betonpladsen.

Derfra tager GrønGas over. De har hyret Svend Åge Christiansen Maskinstation til at vaske roerne, og betaler en vognmand for at transportere roerne til biogasamnlægget i Vrå«, siger Nicolaj Klovnhøj.

Med en pris på 195 kroner pr. ton roer, regner han med, at de i et normalår skal dyrke over 70 ton roer pr. hektar, for at roerne er bedre end vårbyg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.