Se et minivådområde, og snak med oplandskonsulenterne

FL Jord og de Sønderjyske Landboforeninger holder Åben sø, hvor du kan se et minivådområde og få en snak med en oplandskonsulent.

Arrangementet holdes fredag 15. december kl. 11.00-15.00 hos FL Jord, Sønderholmvej 13, Fæsted, 6630 Rødding, hvor de har etableret et minivådområde i samarbejde med Aarhus Universitet.

Som landmand har du mulighed for at få gratis rådgivning til at lave et minivådområde på din bedrift, indgå i vådområdeprojekt eller søge om tilskud til skovrejsning.

Oplandskonsulenterne hjælper med at finde de gode løsninger i oplandet, som giver mening for landmanden og vandmiljøet. Konsulenterne er geografisk inddelt i teams, men du bestemmer selv, hvem der skal hjælpe dig.

Oplandskonsulentordningen skal medvirke til at etablere minivådområder, vådområder eller skov igennem lokalforankret dialog mellem landmænd, landboforeninger, kommuner og andre, som kunne være interesserede. Dialogen er vigtig for, at virkemidlerne placeres, så de giver mening for alle.

Ordningerne er frivillige og fuldt kompenseret og skal sikre, at der sker en yderligere reduktion i tabet af næringsstoffer til vandmiljøet. Læs mere om minivådområder på www.slf.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle