Se kort: Sådan fordeler økologerne sig på landsdelene

300.000 hektar dyrkes nu økologisk, fortalte Hans Erik Jørgensen på årsmødet.

222 nye bedrifter blev i 2019 autoriseret som økologer og 300.000 hektar landbrugsjord dyrkes nu økologisk. Det svarer til en fordobling af det økologiske areal på 12 år.

Det fortalte Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion ved årsmødet på Asmildkloster Landbrugsskole torsdag 22. oktober.

"Velkommen til alle nye - jeg håber virkelig, I får en god oplevelse med økologien. En oplevelse af, at det er et fedt håndværk, som det er spændende at stikke næsen i - samtidig med, I får et fornuftigt afkast", sagde Hans Erik Jørgensen.

Under sin beretningen blev der på et kort vist, hvordan økologerne fordeler sig i Danmark.

Midler må følge med

Hans Erik Jørgensen glædede sig i sin beretning over, at både EU og regeringen prioriterer økologi. 
Men en voksende sektor vil samtidig være følsom overfor ubalancer på markedet og der kan hurtigt opstå udfordringer med at få solgt de nye varer, der bliver produceret.

Derfor er det ikke nok, at regeringen vil fordoble økologien - den må nødvendigvis også prioritere midler til afsætning og og udviking af den økologiske produktion - på finansloven for 2021 og i årene frem, sagde Hans Erik Jørgensen.

Verdensførende

L&Fs økologichef Kirsten Lund Jensen, som delte talerstolen med Hans Erik Jørgensen,  roste derfor Enhedslisten for dets udspil til finansloven, hvor partiet foreslår, at regeringen  prioriterer 70 mio. kroner til økologindsatser de næste fire år.

"Der er mere end nogensinde behov for en styrket indsats, som kan sikre konkurrencedygtighed i dansk økologi og fastholde Damarks position som verdens førende økologiland," sagde Kirsten Lund Jensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle