Se tallene: Pæne dækningsbidrag pr. gris i 2. halvår 2017

Der er stort fokus på DB pr. gris, men vi skal have langt mere fokus på kapacitetsudnyttelsen.

Af Niels Hegelund, svinekonsulent, LMO Svin

Konklusionerne fra DB-tjek på landsplan er følgende:

  • * Slagtesvinebesætninger har også haft gode dækningsbidrag i 2017
  • * Fokus på DB pr. kvadrameter

Der har i 2. halvår 2017 været 60 slagtesvinebesætninger med, og der har her været ca. 13.000 dyr pr. besætning.

I 2. halvår 2017 har der været et generelt højt DB i alle besætningsgrupper. Det har dog ikke været helt på niveau med 1. halvår, hvor gennemsnittet i ”sohold 30 kg” lå på 9.275 kr mod denne gang 7.698 kr.

Figur 1. DB pr. dyr, sohold

 

Figur 2. DB pr. dyr for smågrise, slagtesvin og frats 

 

Som det ses på graferne herover, var 1. halvår 2017 exceptionelt godt, især hjulpet på vej af meget høje puljepriser.

Derfor er det også især sohold 30 kg, der slår positivt ud. De gode puljepriser slår ikke helt igennem på salg af 7 kg grise.

De seneste tre halvår har der været et forholdsvis højt DB på smågrisene. Det er igen på grund af de gode puljepriser.

Hvis man tager udgangspunkt i 1. halvår 2016, og sætter det til indeks 100, så er 2017 steget til indeks 180 og 146 for ”sohold 30 kg” og indeks 170 og 151 for slagtesvin.  Det ser altså ud til, at slagtesvinene har opnået den samme procentvise stigning som soholdet.

60 procent af slagtesvinebesætningerne har indkøbte smågrise. Da puljepriserne var på sit højeste, var der mange slagtesvineproducenter, der valgte at holde en pause med indkøb. Men tallene her viser, at det godt har kunnet lade sig gøre at lave et fornuftigt dækningsbidrag. 

Dækningsbidrag pr. kvadratmeter

Vi fokuserer meget på DB pr. gris - men vi skal have langt mere fokus på kapacitetsudnyttelsen.

Dækningsbidraget skal dække forrentning og afskrivning af anlæg, vand, energi og arbejde, og så er det vigtigst at kigge på DB pr. m2. Hvis man kun får tre hold slagtesvin igennem stalden, så stiger kravet til DB pr. gris fra 120 kr til 160 kr.

Figur 3. DB pr. kvadratmeter for 59 besætninger rangeret efter DB pr. kg tilvækst

Grafen herover viser besætningernes rangering efter DB pr. kg tilvækst, og højden af graferne viser DB pr. m2. Som det ses, så er det faktisk besætning 4, der opnår det højeste DB pr. m2. 

Nr. 16, 25 og 26 ligger fint på rangeringslisten, men har alt for lav belægning af stalden og roder derfor rundt på kun ca. 700-800 kr pr. m2, hvor bedste 25 procent ligger på 1.240 kr.

Besætning 40 og 42 ligger rigtigt flot målt pr. m2. Der ville de indtage en 19. og 20. plads med 1.000 kr. pr. m2.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle