Se tjeklisten: Her er de typiske fejl og mangler for inventaret

Mange stalde trænger alvorligt til en indvendig opgradering, og små investeringer er ofte de bedste, især nu.

Af Preben Høj, svinekonsulent, LandboNord

Mange stalde trænger alvorligt til en indvendig opgradering.

Slidt inventar, tærede spalter, foderautomater som dårligt kan hænge sammen, osv. Dette kan skyldes den ringe notering eller at det føles uoverskueligt at skulle tømme stalden i kortere eller længere tid - og den ene måned tager den anden og bliver til år, inden der reageres.

I mange tilfælde kan det koste dyrt.

Enten fordi den begrænsede arbejdstid skal bruges til vedligeholdelse og andet bøvl i stedet for at holde tovet stramt i produktionen

Eller fordi fejlene på stalden er med til at forøge omkostningerne.

En rigtig klassiker er den dårlige, slidte eller fejl-indkøbte foderautomat til smågrise eller slagtesvin. Dårlig funktion eller ringe justeringsmulighed kan snildt koste 0,1 FE pr. kg tilvækst begge steder. Det svarer til at man kunne udskifte foderautomaterne hvert år og opnå det samme resultat på bundlinjen.
 
Af andre tilsvarende fejl i stalden ses ofte følgende :

  • Volumendosere til søer, som er i stykker
  • Manglende eller ødelagte spærrelåger 
  • Tærede gitre, så grisene færdes mellem stierne
  • Ødelagte holdere til rode- og beskæftigelsesmateriale
  • Aqua-flow, som ikke fungerer
  • Revnede og ødelagte sokrybber
  • Farebøjler, som ikke længere kan justeres

Der er ikke meget gang i landbrugsbyggeriet inden for svinestalde i 2019, så det er rimelig nemt at få fat i landbrugets leverandører og få lavet en fornuftig aftale.

Derfor, kig lidt kritisk på produktionsanlægget og se om der er nogen steder som trænger til en opfriskning.

Det er oftest de mindre, målrettede investeringer, som giver det bedste afkast.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle