Der er ikke grundlag for den artikel, hvor to forskere fra Aarhus Universitet peger på, at Landbrugspakken har ført til større udledning af kvælstof, mener landskonsulent Søren Kolind Hvid.
"Det er et usagligt angreb på landbrugspakken, og det har karakter af misinformation".
Så barsk lyder kritikken fra landskonsulent Søren Kolind Hvid, Seges, efter at to forskere fra Aarhus Universitet har været ude at sige, at landbrugspakken sandsynligvis har ført til øget udledning af kvælstof på et angiveligt lille grundlag. Det skete i en artikel på Altinget torsdag.
"Det er særligt kritisabelt, fordi det er forskere fra en institution, der rådgiver politikerne. De har et ansvar for at lave en rimelig anvendelse af data. Det har de simpelthen ikke gjort", uddyber han.
I artiklen peger forskerne på målinger af kvælstofudledning i to østdanske vandløb i et projekt, som Søren Kolind Hvid har været projektleder på.
Målingerne viser, at udledningen af kvælstof var lav det første år, efter Landbrugspakken blev gennemført, men 10 procent højere i det andet år efter at Landbrugspakken blev gennemført. Også korrigeret for nedbør.
Forskerne skriver at det svarer til en merudledning på 2.500 ton årligt.
Kræver mange års målinger
Det budskab kritiserer Søren Kolind Hvid.
"Man kan ikke vurdere, om der er sket en merudledning på baggrund af et års data. Vi har brugt meget energi på at tale om, hvor meget og hvor hyppigt, man skal måle for at opgøre det med en vis nøjagtighed. Det har forskerne selv været optaget af. Også for at fortælle landmænd, at de ikke kan bruge et enkelt års målinger på at sige, at der ikke er problemer", siger han.
Ifølge Søren Kolind Hvid skal der cirka 10 års målinger til, for at kunne sige noget sikkert.
"Der er meget andet at korrigere for, end afstrømningen", siger han.
Meget varierer
Søren Kolind Hvid peger på, at klimaet varierer, etableringen af afgrøder varierer og hvilke afgrøder, der har været, varierer.
Når udledningen grundet tørke har været lav et år, vil der også typisk være opsparet mere kvælstof, der udledes det følgende år. Derfor skal man have mange år for at udligne de andre ting, der også varierer.
"Forskerne har selv analyseret, at når man skal måle østdanske vandløb, skal man måle 10-20 år for at få nøjagtighed på 10 procent. Så siger det sig selv at man ikke kan stille det op, som de gør i deres artikel", siger han og undrer sig over, hvad deres ærinde kan være.
Egenhændig udmelding
Endelig undrer han sig over, at forskerne har meldt ud uden at have drøftet det med de øvrige deltagere i projekter.
"Vi har haft godt samarbejde i projektet, men det her har ikke været drøftet med os. Det behøver de heller ikke, for det er dem selv, der har målt, men normalt præsenterer man det for de andre i projekter, før man går ud med oplysninger", siger Søren Kolind Hvid.
Det er ikke lykkedes for landbrugsavisen.dk at få en kommentar fra de to forskere bag artiklen, men landbrugsavisen.dk forsøger stadig.
