Seges: Det vil kræve dramatiske tiltag at nå kvælstofmål

At gøre hele landet økologisk eller fjerne husdyrproduktionen får ikke kvælstofudledningen ned på det niveau, som forskere anbefaler, lyder det fra chefkonsulent i Seges.

Han synes selv, han gør, hvad han kan, Niels Rasmusen fra Spjallerupgaard på Sydsjælland.

Han benytter GPS og satelit-teknologi, han vil etableret et minivådområde, og der er allerede etableret et vådområde på hans jord i samarbejde med Næstved Kommune - et projekt, der tog 10 år - forklarede han torsdag ved en virtuel konference om vandmiljøet, som Landbrug & Fødevarer havde arrangeret.

Alligevel bliver han mødt med hårde kvælstofkrav. Noget, LandbrugsAvisen tidligere har beskrevet.

"Det undrer mig, at vi bliver bedt om at fjerne noget, der allerede er fjernet", lød det undrende fra Niels Rasmusen, der driver 600 hektar planteavl med brødhvede, bygmalt, rapsolie, frøgræs m.m.

landbruget skal holde for

Der var anerkendelse til Niels Rasmusens indsats fra chefkonsulent Leif Knudsen, der fremlagde beregninger på konsekvenserne ved det nye kvælstofmål på 36.600 tons i 2027, som blev fremlagt af Aarhus Universitet før jul.

"Hvis det går, som det plejer, bliver det landbrug, der skal bære den reduktion, og så skal landbrugets bidrag af næringsstofer reduceres med godt 50 pct", forklarede Leif Knudsen, der fortsatte:

"Problemet er, at de lavthængende frugter er plukket. Vi kan selvfølgelig mere, og f.eks. Niels Rasmusen har taget nye tiltag i brug, og det kan bringe os et stykke, men ikke hele vejen".

braklægge 1 mio ha

Leif Knudsen fremlagde nogle overordnede regnestykker, han har lavet over, hvad der skal til for at nå det nye mål, som er et reduktionskrav på 12.800 tons i forhold til den nuværende udledning.

F.eks. hvis man gør hele landet økologisk, kan man nå en reduktion på 4.600 tons, mens en fjernelse af hele husdyrproduktionen ville give en reduktion 3.360 tons.

"Ekstra efterafgrøder vil give os en væsentligt reduktion, men det vil være ekstremt dyrt og skubbe rigtig meget vintersæd ud", sagde Leif Knudsen.

Det, der kan give en reduktion på de 12.800 tons, er en braklægning af 1.066.000 hektar landbrugs.

"Det svarer til hele vintersædsarealet, der skal braklægges for at komme derned. Det er dratisk", sagde chefkonsulenten og understregede, at regnestykkerne er kvalificerede overslag.

hvad koster det?

Leif Knudsen rundede sit oplæg af med at konkludere, at det bliver overordentligt vanskeligt at komme ned på 36.600 tons.

Derudover får det økonomisk betydning for både samfundet og erhvervet. Samtidig kunne Leif Knudsen forstå, at kravene bliver større i nogle områder, og dermed markant dyrere de steder.

Det skyldes, at udgiften stiger eksponentielt med kravene.

"Derfor lyder min opfordring til myndigheder og politikere: Lav omfattende økonomiske analyser af det her", sagde han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle