Seges får første sektordirektør for økonomi

Landbrugets sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse har oprettet en stilling til og ansat en sektordirektør.

Uanset om gårdens hovedproduktion er mælk, kød eller planter, så er økonomi og ledelse af gården alfa og
omega.

Derfor dannede Landbrug & Fødevarer i 2017 Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse, og arbejdet med det område tager nu næste skridt.

Sektoren vil nemlig fremover have en sektordirektør på fuld tid, på samme måde som sektorerne for Kvæg, Svin og Planter. Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

Den fremtidige og første sektordirektør bliver Anett Skov Marcussen, der siden 2017 har været sektoransvarlig for Økonomi & Virksomhedsledelse og samtidig afdelingschef for Jura & Skat i Seges.

Fokus på den vigtige økonomi 

Sektoren har fokus på at styrke arbejdet med økonomi og ledelse internt i erhvervet.

"Vi har behov for, at dansk landbrug får en meget mere robus økonomi. Der venter ladnrbuget både opture og nedture også i fremtiden og vi skal være rustet til at klare dårlige tider men også gearet til at gribe de muligheder, der viser sig forude. Derfor har vi brug en stærk sektordirektør, som i bredt samarbejde med resten af erhvervet kan være med til at ruste os til fremtiden", siger sektorformand Anders Harck.

Anett Skov Marcussen glæder sig til at kunne dedikere sig 100 procent til opgaven som sektordirektør.

"Arbejdet med at øge bæredygtigheden i dansk landbrug er i fuld gang, og på forskellig måde er det også et internationalt kendetegn og konkurrenceparameter for dansk landbrug. Men bæredygtighed handler ikke kun om at styrke den grønne bundlinje, det handler netop også om at sikre, at erhvervet er rustet på ledelseskompetencer og økonomiske rammer, så vi får et mere robust landbrug. Jeg glæder mig meget til at kunne fokusere på denne væsentlige opgave", siger Anett Skov Marcussen.

Stillingen som afdelingschef for Jura & Skat, som nu bliver ledig, opslås snarest muligt.

Faktaboks

Anett Skov Marcussen

  • Uddannet Skatterevisor, MTA(CBS) samt Service Excellence Chefakademiet (CBS)
  • September 2020: Sektordirektør Økonomi & Virksomhedsledelse, SEGES
  • 2017: Sektorchef Økonomi & Virksomhedsledelse samt Afdelingschef Jura og Skat, SEGES
  • 2013-2017: Skattechef samt afdelingsleder for skat og erhvervsjura, SEGES
  • 2006-2013: Jyske Bank, skatterådgiver og siden leder af Skatterådgivningen
  • 1986-2006: Skat, skatterevisor.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle