Nu samler Seges i et nyt projekt alle trådene, så danske aktører i 2020 kan etablere det første anlæg og levere grønt protein til danske økologiske svine- og fjerkræproducenter.
De senest års forskning har vist, at protein, der er udvundet fra kløvergræs ved hjælp af bioraffinering, kan
bruges som foder til både grise og fjerkræ, som erstatning for soja.
De indledende økonomianalyser viser også, at der er et potentiale for grønt protein i den økologiske produktion, som en erstatning for soja. Samtidig er det dokumenteret, at presseresten kan bruges til kvægfoder eller udnyttes i et biogasanlæg.
"Der er gennemført meget forskning om bioraffinering af græs og kløver, blandt andet i det netop afsluttede
BioValue-projekt, og nu skal det fra tegnebrættet og ud i virkeligheden", siger Erik Fog, Seges, som er projektleder for det nye SEGES-projekt ”Bioraf-Business”.
Det skriver Seges i en pressemeddelelse.
Skaber værdi på mange fronter
At skabe handling på baggrund af viden er også målet for Dansk Protein Innovation (DPI) - et bredt netværk
af virksomheder og vidensinstitutioner, der har det samlede mål at booste den danske produktion af
bæredygtig protein til blandt andet foder, fødevarer og pharma.
Et af de første steder DPI fokuserer er netop produktionen af græsprotein, med det mål at kunne minimere
importen af soja.
"Når det realiseres, er det nemlig helt afgørende, at det giver værdi både for landmanden, foderstoffirmaet
og raffinaderiet. Samtidig er der gevinster at hente med hensyn til miljø, bæredygtighed og
nærhedsprincippet ved at erstatte soja med græs", siger Erik Fog.
Placeringen er afgørende
En stor del af omkostningerne til grøn bioraffinering består i håndtering og kørsel med biomasser og restprodukter.
Derfor undersøger Seges i løbet af det næste år, hvor der er de bedste forudsætninger for at etablere bioraffinerings-anlæg. Det baseres blandt andet på i, hvilke områder af landet, der er en stor produktion af græs og kløver, men også placeringen af biogasanlæg har betydning.
Der kan nemlig opnås store synergieffekter ved at koble bioraffinering og biogasproduktion tæt sammen.
Hvis bioraffineringsanlægget placeres tæt på et biogasanlæg, kan de dele omkostningerne til høst og transport. Samtidig kan bioraffineringen udnytte vedvarende energi og restvarme fra biogasanlægget, der omvendt kan modtage væske til opblanding af halm i sommerperioden, hvor gylleproduktionen er mindre, især i økologisk produktion.
Seges forventer, at de første bioraffineringsanlæg kan etableres med tilskud fra 2020.
Faktaboks
GRØNT PROTEIN
Der er stigende forventning til, at protein fra græs og kløver kan blive en ny spændende produktion i dansklandbrug.
- Det Nationale Bioøkonomipanel har lanceret en vision om, at der inden for fem år er etableret en kommerciel produktion af bæredygtige proteinråvarer, og peger på græsprotein som et produkt med stort potentiale.
- Et nyt, bredt partnerskab, Dansk Protein Innovation vil skabe den koordinering af indsatser, der skal til, for at få produktion af grøn, dansk protein gjort til virkelighed.
- Den største satsning i nyere tid på bioraffinering, forsknings- og Innovationsplatformen BioValue, peger i slutrapporteringen på, at produktion af økologisk, dansk protein fra grøn biomasse kan være konkurrencedygtig med økologisk sojaprotein.
- Aarhus Universitet har i en nylig udkommen rapport (DCA 131) dokumenteret for to vandoplande til Limfjorden, at man på en gang kan opnå den krævede reduktion af nitrat og samtidig producere græs til proteinfremstilling, og at det i første omgang er til økologisk protein, at det kan give økonomisk overskud.
