Seges: Landbruget er ramt af "tusindårskrise"

Landbruget er det seneste årti ramt af så mange negative hændelser, at man rent statistisk skal 1.000 år tilbage for at finde et lige så skidt årti.

Finanskrise, russisk importforbud, ophør af mælkekvoter, massiv tørke og et igangværende Brexit. Landbruget har det seneste årti været ramt af usædvanligt mange negative hændelser, og det truer flere landbrugs eksistens og gør det svært for mange at absorbere økonomiske stød.

Det påpeger Ejnar Schultz, direktør, Seges, som har set på risikoen for, hvor tit landbruget rammes af så mange uheldige ting i løbet af kort tid.

"En meget voldsom finanskrise kan man regne med hvert 80. år og en voldsom handelskrig som Ruslandskrisen kan man regne med hvert 20. år. Midlertidig overproduktion som følge af en markant liberalisering som mælkekvotens ophør kommer nok hvert 20. år og det samme med en voldsom tørke", siger han og fortsætter:

"Sandsynligheden for at landbruget rammes af så mange negative hændelser på så kort tid, er meget lille men det er ikke desto mindre den situation landbruget befinder sig i. Man skal statistisk set 1.000 år tilbage for at finde et årti, hvor lige så meget går galt på en gang".

Flere risikerer konkurs

Under finanskrisen i 2008-2009 faldt priserne både på produkter og jord markant, og der opstod finansielle tab. Det rettede sig lidt, men da eksporten til Rusland med ét slag pludselig ophørte, faldt priserne igen markant.

Så ophørte mælkekvoten, hvilket i en periode gav en større produktion af mælk og dermed prispres. Endelig har der i år været den værste tørke siden DMI begyndte at måle på det for mere end 100 år siden. Den forventes med det seneste skøn fra Seges at udløse et tab på 6,4 mia. kr.

"Alene tørken i år vil gøre 200-300 heltidsbedrifter, der har haft en sund økonomi, økonomisk uholdbare på længere sigt og yderligere 200-300 går fra at være robuste til at blive sårbare. Der vil være flere, der risikerer at gå konkurs", siger Ejnar Schultz.

Det skal dels ses i forhold til, at der er 9.500 heltidsbedrifter i alt, dels at der allerede er ca. 1.500 heltidslandbrug, der allerede inden høsttabet var i en vanskelig økonomisk situation. Mange af dem har kæmpet med dårlig økonomi siden finanskrisen.

Færre råvarer

Den mindre indtjening vil føre til, at landmænd udskyder eller annullerer investeringer og reducerer vedligeholdelsen af bedriften.

"Det er meget uheldigt, fordi det svækker konkurrenceevnen på længere sigt. Hvis landmændene fremskynder slagtninger, vil det også ramme slagterier og mejeriers råvaregrundlag på lidt længere sigt", siger han.

Store tab

Tørken rammer de forskellige typer landbrug vidt forskelligt. Rene planteavlere på god jord har de mindste tab, mens økologiske mælkeproducenter vil stå med de største tab, viser regneeksempler fra Seges.

Så meget taber de til tørken

  • Planteavl, højt udbytte, 271 ha, lerord, minus 300.000 kr.
  • Planteavl, lavt udbytte, 278 ha, sandjord, minus 700.000 kr.
  • Kvæg, 221 ha og 289 årskøer, minus 1 mio. kr.
  • Kvæg, økologi, 246 ha og 197 årskøer, minus 1,5 mio. kr.
  • Svin, 284 ha, 485 årssøer og 10.660 slagtesvin, minus 700.000 kr.
  • Landbruget samlet set 6,4 mia. kr.

Kilde: Regneeksempler fra Seges

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle