På den måde opnår man størst effekt af at graduere gødningstildelingen på en mark, lød det tirsdag på temadag i Hammerum om præcisionsjordbrug.
Målet med at bruge større præcision i jordbruget er at få et større output ved et uændret input. Altså et større udbytte - men med samme indsats.
Men hvad skal princippet for omfordeling af gødning være for at få mest effekt? Er det mon de stærke eller de svage planter, der giver bedst respons på mere gødning?
Det var et af mange emner, der blev vendt på en temadag om præcisionsjordbrug i Hammerum hos landmand Anders Rahbek den 1. maj.
Rahbek er sammen med 19 andre landmænd med i et pilotprojekt, som skal afdække mulighederne for at gøre præcisionsjordbrug til et virkemiddel i den målrettede regulering af landbruget.
Torkild Birkmose fra SEGES forsøgte at rydde al tvivl om princippet for tildeling af bordet.
Hans fremstilling dokumenterede, at responsen er stor, hvis der tildeles ekstra kvælstof til markens tynde områder, mens responsen er lille, hvis kvælstof tilføres områder, hvor afgrøden i forvejen står kraftigt.
Kend marken - og gør undtagelser!
Rådgiveren fra SEGES slog altså fast, at man skal reducere gødning til ”de rige” og øge tildelingen til ”de fattige”.
Men det er en vigtig forudsætning, at man kender sine marker. Derfor skal det være en undtagelse fra ovennævnte hovedregel, at der ikke skal gives ekstra kvælstof til områder med strukturskader, langs hegn, i foragre og i områder med dårlig fremspiring, snegleangreb osv.
Alle andre svage områder skal til gengæld have en hjælpende hånd.
gylleanalyser og farmtracking
Anders Rahbek var vært ved temadagen, og han fortalte om det arbejde, ikke mindst hans to markmedarbejdere gør, for at være mere præcise i alle funktioner.
Der arbejdes benhårdt med farmtracking, der tages gylleanalyser (bedriften har meget husdyrgødning) og beregnes gylleeffekt - og der er sat tid af til at udarbejde præcise tildelingskort.
Jens Peder Pedersen fra SAGRO er planterådgiver for Anders Rahbek og dybt engageret i arbejdet med præcisionsjordbrug.
For ham er det uomgængeligt at starte med at få helt styr på, hvad husdyrgødningen indeholder. Analyser giver ofte store overraskelser, og det betyder meget, hvis man tror markeffekten er 89 %, men den reelt kun er 54 %.
Og den viden er afgørende for, hvor meget dyr handelsgødning, man får brug for.
Skal der arbejdes seriøst med præcision i jordbruget, mener Anders Rahbek, at man som tommelfingerregel skal bruge 5 timer ekstra pr. 100 ha, men så er der også tænkt præcision hele vejen rundt, og data er sammenholdt med den virkelighed, der findes i marken.
Det sidste har stor betydning. Hvis data eksempelvis viser en stor mængde biomasse et sted på marken, så er det afgørende at vide, om det er afgrøde eller bare rapgræs, der dækker hele bunden!
