Seks gode råd til at undgå kålbrok i rapssædskiftet

Af Casper Andersen, planteavlskonsulent, LMO

I et efterår som dette med meget regn er det et oplagt tidspunkt at undersøge sin raps og olieræddiker for kålbrok. Vurdér om der skal ændres på sædskifte, dyrkningspraksis og valg af efterafgrøde for at undgå opformering af kålbrok i fremtiden.

Den store mængde nedbør i efteråret har givet kålbrok gode muligheder for at smitte. I mange rapsmarker skal man ikke gå langt for at finde planter inficeret med kålbrok.

Vores indtryk er helt klart, at vi ser flere og flere rapsmarker inficeret med kålbrok. Det er der flere grunde til. Den væsentligste årsag er en tendens til et mere presset sædskifte med for få rapsfrie år, se figur 1 herunder. 

En anden årsag skal måske findes i det vejr, vi har haft de senere efterår, nemlig meget milde efterår og store mængder regn.

De store mængder regn sætter samtidig vores dræn under pres. Alt for mange marker er ikke ordentlig drænede. Drænene er ikke vedligeholdt, og der er ikke kapacitet nok i de gamle dræn til at tage de store mængder regn. Det giver våde sumpede marker.

Våd jord er tit lig sur jord. Hvis der samtidig ikke er kalket op, og jordens reaktionstal ikke er tilpasset, giver de mange faktorer tilsammen gode betingelser for at kålbrokken kan sprede sig.

Kålbrok på olieræddiker

Det sidste nye er flere fund af olieræddiker inficeret med kålbrok i tilfældige marker. Det er blandt andet fundet på Djursland og i Sønderjylland.

Derfor er det en rigtig god ide at tjekke sine efterafgrøder af olieræddiker for kålbrok. Et oplagt sted at kigge er i lavninger og i våde områder af marken. Ryk gerne minimum 100 planter op for at danne et indtryk af angrebsgraden.

Hvis man kan finde kålbrok her, skal man kraftigt overveje at ændre sit valg af efterafgrøde og justere sit sædskifte, så der minimum kommer fem rapsfrie år.

I øjeblikket kører en serie landsforsøg, hvor man undersøger egnetheden af andre arter efterafgrøder end olieræddiker.
I tysk forædling arbejder man pt på at krydse resistensgener for kendte smitteracer af kålbrok ind i nye sorter af olieræddiker.

Når først en mark er smittet med kålbrok, slipper man ikke af med det igen med det samme. Kålbrok kan overleve i jorden op til 20 år. Derfor skal der sættes ind med alle de dyrkningstekniske værktøjer, vi har.

Her følger seks gode råd til, hvordan vi undgår kålbrok:

1. Et sundt sædskifte

Som det fremgår af tabel 1 er der klar sammenhæng mellem antal rapsfrie år og angrebsgraden af kålbrok. Derfor anbefaler vi minimum 5 frie år mellem rapsen.
Et eksempel på et sundt sædskifte kunne se sådan ud:

Figur 1. Sammenhæng mellem planter angrebet med kålbrok og antal rapsfrie år, for 21 marker. Kilde Sønderjysk Lbf. og Seges

2. Undgå olieræddiker som efterafgrøder i kålbrok inficerede marker

På grund af de nye eksempler på olieræddiker angrebet med kålbrok, bør man ikke have olieræddiker som efterafgrøder i marker, hvor der med sikkerhed er konstateret kålbrok.

Det giver en anden udfordring med at finde lige så effektive alternative efterafgrøder.

3. Bekæmp spildrapsplanter

Efter høst af rapsen er det nødvendigt med en stubharvning eller en nedvisning af raps spildplanterne senest tre uger efter fremspiring. Ellers kan de små rapsplanter vedligeholde smitstoffet af kålbrok i jorden.

Spildraps i stub skal ikke ligge urørt fra høst af rapsen til man pløjer til vintersæd!

4. Bekæmp korsblomstret ukrudt i de rapsfrie år

I de rapsfrie år, gælder det om at lave en effektiv bekæmpelse af det korsblomstret ukrudt som agerkål, spildraps, hyrdetaske.

I foråret 2017 så vi rigtig meget stort spildraps i 1.årshveden efter raps. Det skyldes formentlig, at mange ikke fik bekæmpet spildraps effektiv i efteråret 2016 pga. forbuddet mod brug af Oxitril. Derfor: vær obs på at bekæmpe spildraps, agerkål osv. allerede nu i efteråret i vintersæden, inden planterne inficeres med kålbrok. Der kan blandt andet bruges Lexus, Buctril og Maya/Xinca.

5. Hold dine marker veldrænede og velkalkede

Sørg for at alle dræn er vedligeholdt og kan tage de store regnmængder. Læg nye dræn hvis nødvendigt. Undgå at rapsen står og sopper i vand.

Sørg for at jorden er velkalket, og at reaktionstallet er tilpasset jordtypen. Et for lavt reaktionstal øger risikoen for kålbrok.

6. Brug de resistente rapssorter med omtanke

Alle de resistente rapssorter på markedet i øjeblikket indeholder det samme gen for kålbrokresistens.

Vi ved, der findes flere smitteracer af kålbrok i Danmark. Og nogle af dem kan allerede nu angribe de resistente sorter. Derfor er risikoen for en hurtig nedbrydning af resistensen større, jo mere udbredt dyrkningen er af de resistente sorter.

Derfor skal de resistente rapssorter kun bruges i marker med meget udbredt kålbrok. Overvej i stedet at ændre sædskiftet og undlad raps i de ramte marker.