Det skal undersøges, hvad der kan gøres ved, at op mod 85 procent af de æglæggende høner har skader på brystbenet, understreger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg. Dyrevelfærdsorganisation kalder det rystende.
Langt størstedelen af de æglæggende høner i Danmark går rundt med knoglebrud.
Det viser den største undersøgelse af sin slags, hvor forskere fra Københavns Universitet (KU) har fundet frem til, at 85 procent af de danske æglæggende høner har brud på brystbenet.
Forskerne har obduceret 4800 høner fordelt på 40 flokke - næsten 4100 af dem havde brud på brystbenet.
"Vi er selvfølgelig ikke tilfreds med, at der er dyr derude, der ikke er helt raske - og at vi ikke kender årsagen til det", siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg der hører under Landbrug & Fødevarer.
Forskningen er støttet af Fjerkræafgiftsfonden, og branchen har længe vidst, at der var nyt om hønsenes skader på vej. Det glæder ham, at det nu er lykkedes forskerne at afdække problemet.
"I de sidste år har vi været i dialog med myndighederne og dyrevelfærdsorganisationerne om problemets omfang, og nu gælder det om at finde årsagerne, så vi kan få det antal reduceret", siger Jørgen Nyberg Larsen.
De mange brud på brystbenet ses kun hos hønerne og ikke hos hanerne, men er til stede hos alle produktionstyper. Ifølge rapporten fandt man brystbensbrud hos 90 procent af de undersøgte skrabeæghøner, hos 80,7 procent hos høner i berigede burer og hos 87,5 procent hos økologiske og fritgående høner.
Der skal sættes ind i stalden
At hønerne bliver ramt af brud på brystbenet har i flere år været et kendt internationalt problem. Tidligere troede man, at de mange brud stammede fra sammenstød mellem hønerne og inventaret i stalden.
Den teori er dog blevet afvist, og nu mener forskerne med den nye undersøgelse i stedet, at hønerne får knoglebrud, fordi deres kroppe presses indefra af alt for store æg. Det skyldes både, at hønerne starter med at lægge æg før deres brystben er færdigudviklet, og at hønerne er blevet mindre de seneste år.
"Derfor mener man, at man kan reducere antallet af brud, hvis hønerne først begynder at lægge æg lidt senere. Det kan man blandt andet styre med foderet og lyset i staldene", siger Jørgen Nyberg Larsen, der fortæller, at man i går i samarbejde med KU afsluttede en ansøgning til GUDP om netop at starte en undersøgelse af årsagerne til bruddene. Håbet er at man kan finde frem til nogle løsninger, som landmændene kan implementere direkte i stalden.
Dyreorganisation er rystet
Gitte Buchhave, direktør i dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection Danmark, kalder overfor Ritzau undersøgelsen for rystende.
"Jeg synes, det er rystende, at dyr i vores fødevareproduktion skal lide på grund af den mad, vi indtager. Det gør mig rigtig ked af det. Det er et symptom på, at vores produktion er helt forket, når vi presser dyrene til det yderste. Produktionsselskaber og producenter har et ansvar, og det har vi også som forbrugere", siger hun.
Jørgen Nyberg Larsen understreger, at en del af problemet også ligger i, at hønerne fra avlselskabernes side genetisk er avlet til at blive mindre de seneste år. Det skyldes at mindre høner kræver mindre foder og dermed har et mindre klimaaftryk.
Det har dog haft en negativ sideeffekt, og den håber man nu at kunne løse. Får KU en bevilling til at undersøge mulige løsninger vil projektet strække sig over de næste par år, fortæller Jørgen Nyberg Larsen.
