Af Anders Harck, formand for sektorbestyrelse for Økonomi & Virksomhedsledelse ved L&F
Det er altid interessant at høre betragtninger om vores erhverv set udefra. Det har der været rig mulighed for i den netop overståede valgkamp, hvor et af de helt store emner var landbruget. Nogle betragtninger er selvfølgelig mere spændende end andre – og mange gange har jeg, og helt sikkert også mange af jer, der læser med, tænkt, at nu må de stoppe med ekstra byrder og tendensen til at gøre landbruget til skurk i stedet for at være en del af løsningen.
Men lad os fokusere på de mange, der trods alt ser et kæmpe potentiale i vores erhverv, og som forstår den værdi vi har for landet. Og selv om flere ting kan være udfordrende lige nu, skal vi ikke lade os slå ud – vinderne er dem, som ikke lader sig påvirke negativt og som tilpasser sig i en foranderlig verden.
Gode gamle Charles Darwin tænkte ganske vist ikke lige på landbruget anno 2022, da han talte om ”survi-val of the fittest”, men hans tese holder nok meget godt – de, der er gode til at tilpasse sig, overlever. Og måske er vi lidt for vant til at producere på samme måde gennem generationer?
For nyligt havde jeg en snak med nogle super dygtige og inspirerende landmænd, der har den vinkel, at det ikke nødvendigvis er mere bøvl, der er på vej imod os, når vi taler om blandt andet høje energiomkostninger, braklægning, CO2-afgift og mere natur, men derimod noget, der skal gribes og omdannes til oplagte forretningsmuligheder.
Er efterafgrøder blot problemer og flere opgaver, eller er det også en billig måde at skaffe gødning? Kan efterafgrøderne på sigt bruges til noget? Kan politikernes ønsker om omstilling medføre en interessant medfinansiering til den grønne omstilling, som vi ellers aldrig havde fået, og hvor vi alligevel havner det sted, vi gerne ville? Det kunne være nogle af overvejelserne, vi skal gøre os.
Når så mange har holdninger til os, kan vi se på det på den måde, at vi har nogle aktiver og en produktion, der skal indfri mange forventninger. Det bør kunne give mulighed for godt afkast – eksempelvis ved jord som natur, til mad, til biomasse, til husdyrproduktion og til energiproduktion.
Jeg kan selv være virkelig udfordret af alt det nye og de mange ubekendte. Men når man får tænkt nærmere over det, så er det at gribe udfordringerne som en mulighed en stærk og sund tilgang. Men det er også en tilgang, der kræver, at man sætter en overordentligt stor ja-hat godt ned i panden og går efter at se mulighederne og ikke begrænsninger. Så lad os gøre det – sammen.