Sektorformand: Landbruget har haft godt af stram kreditpolitik

Landmænd har afdraget kraftigt på gælden, men det er desværre ikke nok til at kompensere for de store ejendomsværdifald efter finanskrisen. Men landbruget har lært af de dyre lærepenge.

Selv om den ene økonomiske krise i de seneste år har afløst den anden som lavtryk ind over Jylland, så er det alligevel ikke helt skidt, for kriserne har været sunde for landbruget.

Det var et af de måske lidt overraskende hovedbudskaber fra sektorformand Anders Harck, da han onsdag aflagde sin beretning i Landbrug & Fødevarer Sektor for Økonomi & Virksomhedsledelse.

Hvis man spoler tiden tilbage til finanskrisen i 2008, så havde landbruget en egenkapital på 213 milliarder kroner 12 år efter er egenkapitalen faldet med 82 milliarder kroner til 131 milliarder kroner.

Siden dengang har landbruget år for år haft negative nettoinvesteringer i dansk landbrug.  

- Mange mener, at det er en katastrofe, og enden er nær. Det er jeg uenig i. Jeg mener, at vi har lært at sætte tæring efter næring, og at vi har lært at bruge kapaciteten bedre. Og generelt tror jeg, at det har været sundt for dansk landbrug, sagde Anders Harck. 

- Det kan se ud på tallene som om, at vi har haft godt af en stram kreditpolitik i dansk landbrug.
En del af historien er, at indtil 2008 gav dansk landbrug den rigtig meget gas med et højt investerings- og vækstniveau drevet af høje værdistigninger på jorden. Det gav en god friværdi – og plads til masser af udvikling. 

- Tidligere levede dansk landbrug gennemsnitligt set på konjunkturer, og vi kunne knap forrente vores store egenkapital. Nu har vi et fornuftigt afkast, vi afdrager på gælden og bliver år for år mere robuste og forrenter egenkapitalen. 

Samlet er dansk landbrug kommet under 300 milliarder kroner i gæld, hvilket er cirka 50 milliarder kroner ned på 10 år. 

- I dag står vi et meget bedre sted. Tidligere levede dansk landbrug gennemsnitligt set på konjunkturer, og vi kunne knap forrente vores store egenkapital. Nu har vi et fornuftigt afkast, vi afdrager på gælden og bliver år for år mere robuste og forrenter egenkapitalen. 

Det er meget glædeligt, at de fleste driftsgrene totalt set har kunnet tjene fornuftigt og har kunnet bidrage til økonomisk robusthed. Og vi er blevet meget mere robuste, sagde Anders Harck. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle