Den særlige situation med mange nye udfordringer giver landmænd nogle ting at gruble over sektorformand Anders Harck opfordrer til at man drøfter muligheder med hinanden.
Af Anders Harck formand for sektorbestyrelsen for Økonomi & Virksomhedsledelse
Måske har danske landmænd altid sagt det, mange af os taler om lige nu. At vi lever i en tid fuld af forandringer, og at der er rigtig mange usikkerheder at forholde sig til. Alligevel vover jeg pelsen og siger, at situationen er særlig lige nu – for der ER mange nye dagsordener og mange ting at gruble over som landmand.
Man kan have svært ved at se tre-fem år fremad, og selv veletablerede og dygtige landmænd kan indimellem blive i tvivl om forretningsmodellen i det nuværende marked. Heldigvis kan vi lige nu glæde os over en rekordhøst, og mange tjener også rigtig godt – mens andre virkelig har tingene imod sig. Fælles for os alle er dog, at mange optimeringsforhold er ved at forskubbe sig, og at prisen på indsatsfaktorerne er steget helt vildt. Der er en knaphed på tingene, som vi ikke har set i mange år.
Eksempelvis er energi ved at være en begrænset ressource, og selv om det kan være midlertidigt, kan vi måske se ind i en fremtid med mange udsving. Giver det ændret forbrug? Skaber det et behov for, at vi er mere integrerede på energidelen? Og er det her, vi skal bruge noget af det overskud, der lige nu findes hos en god del af os, til at minimere risikoen?
Et andet eksempel er gødning, som også er ekstremt dyr lige nu. Er tildelingen bedre på en anden måde? Og er der hjørner på marken, hvor de høje omkostninger ikke kan betale sig, mens andre områder skal have mere på grund af høje priser på afgrøderne? Bygninger, maskiner og reserveredele er meget dyre – og leveringstiden er lang. Kan vi i bæredygtighedens tegn optimere brugen af det eksisterende endnu mere? Kan bygninger tage endnu en tørn, og kan vi bruge kapaciteterne bedre og dele mere med hinanden?
Hvordan sikrer vi, at vi kan blive ved med at ansætte og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere nu, hvor det virkeligt er medarbejdernes marked? Og skal vi reelt allerede nu regne flere bundlinjer med, når vi kigger på fremtidens tal? Og endelig – hvad med renten? Den er mangedoblet på bare et halvt år, og det betyder, at respekt for gæld i dén grad bør være med i kalkulationerne (igen). Dermed bliver penge endnu en væsentlig ressource, hvor prisen er steget markant. Spørgsmålene er mange, og man kan ikke komme med et entydigt svar. Her må vi hver især gøre os nogle overvejelser. Øget risikospredning og flere ben at stå på kunne være en vej. Men der er uden tvivl mange andre. Lad os få dem i spil og drøfte dem med hinanden – det plejer vi at blive bedre af.
