"Selv om det ikke er mit eget, går jeg uhyggeligt meget op i alle resultater"

Direktør Bo Jensen i Agro Alliancen på Egeskov og Ranvholt Gods føler, at landbruget er hans eget, selv om han ikke står på skødet.

På det kæmpestore to-delte tørreri på Ravnholt Gods, hvor luftcirkulationen tuder så højt, at ingen tanker kan eksistere, smider Bo Jensen sko og sokker og hopper op i strandsvingelen. Afgrøden knaser under fødderne, mens han samler en håndfuld op, som han knuger mellem fingrene og dufter til. Hans dag starter og slutter på tørrerierne, for det er her, al magien fra høsten kan briste eller bære.

"Det er jo mit, selv om jeg ikke står på skødet. Jeg bruger derfor meget tid på tørreriet, for det er der, jeg er mest presset, for der ligger alle høstens værdier", siger Bo Jensen.

Bo Jensen på 49 år har været driftsleder på Egeskov Gods siden 2002, og i 2016, da Agro Alliancen mellem Egeskov og Ravnholt Gods blev stiftet, blev han tilbudt stillingen som direktør for driftsfællesskabet på 2.400 hektar. Bo Jensen er efterhånden en rutineret leder, der udstråler selvsikkerhed og ro.

"Hvis du kunne komme ind i mine tanker, så tror jeg, du ville løbe skrigende bort. Jeg er uhyggeligt introvert, fordi der sker så meget planlægning af driften i mit hovede konstant. Min hjerne tænker hele tiden over, hvordan det næste problem skal løses", siger Bo Jensen og smiler.

Laver ingen fejl

Det er ikke uden grund, at Bo Jensen driver Agro Alliancen som sit eget. Han har nemlig beføjelserne til det, men med pligt til at orientere bestyrelsen. Det er derfor ham, der tager beslutningerne i driften om alting fra køb og salg af afgrøder til ansættelser og afskedigelser.

I høsten spidser alting ekstra meget til, og det kan mærkes på hjemmefronten.

"Min kone ved godt, at hun ikke skal tale til mig i høsten. Jeg er meget fraværende i den periode, og jeg hader mig selv for det, men jeg er jo på arbejde hele tiden. Hvis det regner, og jeg har lavet en tør-plan, skal jeg have en anden plan klar", siger Bo Jensen.

Telefonen ringer også efter kl. 16.00, og Bo Jensen tager den. Han får dårlig samvittighed, når han ikke arbejder, og han tænker konstant på at præstere præcist, som han har lovet.

"Jeg laver heller ikke fejl, for det gør den gode leder ikke", siger Bo Jensen og griner, som var det en spøg.

"Men det passer faktisk. Jeg har jo været med i mange år, hvor jeg har opbygget en ro i maven og evnen til at have overblikket. Jeg har egentlig fra mine første ansættelser i marken haft en evne til at tænke fremad og på en måde se tingene, inden de sker", siger Bo Jensen med myndighed i stemmen.

Styret af bekymringer

Den dybe ro har dog ikke altid præget Bo Jensens lederstil. Han har gennem årene været plaget af en konstant bekymring for, at noget skulle gå galt. Han gik med en kædereaktion af bekymringer, der startede allerede, når han skulle planlægge at så afgrøderne - for kom det nu i jorden på det rigtige tidspunkt? Den bekymring blev så afløst af, om frøene spirrede i tide, og når de spirrede, blev Bo Jensen straks bekymret for skadedyr i afgrøden. Og sådan kunne han ligge på knæ med næsen i marken i alt slags vejr fra såning til den sidste høst.

"Jeg har grædt i min kones arme af bekymring for afgrøderne, og jeg kunne ofte vågne svedig, fordi jeg tænkte på det om natten. Jeg talte endda i søvne om det", siger Bo Jensen.

Den skrækkelige bekymring er han kommet af med for fem år siden, da han begyndte at arbejde med sig selv på et lederkursus. Men de høje ambitioner og lange arbejdsdage hænger ved. I starten af sommeren havde han to ugers ferie med familien, men det blev ikke kun ferie. Telefonen ringede stadig, og Bo Jensen kan af natur ikke lade være med at tage den og følge med i ’sit’ landbrug.

En drøm er opfyldt

Da Bo Jensen blev ansat i sin stilling, sagde godsejer på Egeskov, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, at hvis Bo kunne drive det hele fra sin sofa, måtte han meget gerne det. Tilbuddet står stadig urørt, for Bo Jensen vil ud og stikke næsen i markerne og føle afgrøderne med de bare tæer. Han er ikke god til at sidde stille, men er med årene blevet bedre til at køre hjem midt på dagen og drikke en kop kaffe eller spise en frokost med familien.

"Jeg elsker også at løbe, men især når det er høst, kan jeg godt se, at kilometerne daler på løbeuret", siger han.

Selv om Bo Jensen må ofre lidt timer i privaten for sit job, vil han ikke undvære det for noget. Han sætter stor ære i det, han kan, og samtidig værdsætter han de kolleger, der følger med.

"Jeg har så mange respekterede og enormt dygtige kolleger, jeg kunne nævne blandt de andre driftsledere. Jeg er super privilegeret, og så har jeg otte kompetente medarbejdere - min drøm er opfyldt".

Faktaboks

Bo Jensen: Jeg er en empatisk leder

  • Siden han blev uddannet agrarøkonom, ville han være leder.
  • I 1997 fik han sin første lederstilling på en større bedrift.
  • Inden da var han førstemand i marken, hvor han altid var den, der gik forrest og havde svarene.
  • Som leder sætter han en ære i at have tilfredse medarbejdere, der glæder sig til mandag morgen.
  • Han råber ikke og sørger for at spotte den triste medarbejder.
  • Hvis medarbejderne laver fejl, tæller han til ti for at overveje reaktionen, for ingen fejler med vilje. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle