Sendte køer på marathon

Østrigere sendte køer på marathon for at reklamere for økologi.

Hvilken ko når først 42 kilometer?

Det kunne østrigske forbrugere i juli følge med i, da den østrigske sammenslutning for økologer, Bio Østrig, havde skudt en konkurrence i gang for deres landmænd.

»Hovedformålet var at vise forbrugerne lidt mere om livet i køer, hvor meget de bevæger sig, og især selvfølgelig, at Bio-Wiesenmilch-køer har en masse tid og plads til bevægelse,« beretter Doris Fröhlich, leder af projektet, til Landbrugsavisen.dk.

Bio-Wiesenmilch er et projekt, der startede sidste år. Målet er med ekstra krav til landmændene at sikre dyrevelfærd, biodiversitet og ressource- og energieffektivitet.

Vinder-koen er netop i denne uge blevet fundet, og nyheden blev spredt med pressemeddelelser, på en messe i hovedstaden Wien og over Facebook.

»Vi har rettet mange forbrugeres opmærksomhed mod Bio-Wiesenmilch-projektet og øget mærkets popularitet. Nogle medier gav det opmærksomhed, dog kun i Østrig, og også forbrugere i Tyskland og Schweiz deltog i spillet,« siger Doris Fröhlich.

»Desuden var det en stor mulighed for de 12 landmænd i Bio-Wiesenmilch-projekt, der gør et fremragende arbejde, at præsentere sig selv og deres gårde på en større platform.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle