Dansk frøavl er i verdensklasse, men kan opnå endnu større udbytter, mener seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Godt nok er der de sidste 10 år sket en stor vækst i udbytterne hos de danske frægræsdyrkere. Men potentialet er meget større.
Sådan lyder det fra seniorforsker Birte Boelt fra Institut for Agroøkologi.
"Vi bygger det på, at der kan være store årsvariationer og fra avler til avler. Nogle af de ting, der kan give de store udslag, er lejesæd og anvendelse af vækstregulering. Der kan vi se i forsøgene, at det kan give rigtig store udslag," forklarer Birte Boelt til Mark Plus.
Hun er helt med på, at vejret betyder meget. Det er netop årsvariationerne, som forskerne ønsker at give frøavlerne værktøjer til at håndtere.
Frøgræsser er en højrisikoafgrøde, netop fordi det kan svinge så meget fra år til år. Kan projektet minimere risikoen ved at dyrke frøgræs?
"Det er jeg ret sikker på, at det kan - netop fordi at året gør en kæmpe forskel, og vi prøver at bruge nye metoder og redskaber til at justere, hvordan vi behandler afgrøden på i forhold til det enkelte år," siger hun.
Det skaber et stort udbyttetab, hvis frøgræsser som almindelig rajgræs og rødsvingel går i leje, inden de blomstrer. Fodergræsserne er avlet til at skabe stor biomasse. Men frøavlerne ønsker frø.
Vækstreguleringen var i starten kun tilladt i små doseringer, og der var få midler, men efterhånden er der kommet flere kombinationer og aktivstoffer til.
Projektet vil kigge på flere veje til at undgå lejesæd:
- Korrekt anvendelse af vækstregulering
Det ser eksempelvis ud til, at der ikke er fuld virkning af vækstregulering, hvis de anvendes, når det er tørt. - Dronefotos skal bestemme korrekt dosering
Projektet vil på baggrund af dronefotos automatisk bestemme biomassevæksten, så landmanden derudfra kan bestemme gødskningsbehov og vækstregulering.
Som led i projektet har forskerne taget et væld af fotos af marker i år. De skal bruges til at udvikle algoritmer. Udfordringen er, at det spiller ind, hvilken sort og jordtype der er tale om. Det er altså ikke til næste vækstsæson, at forskningsprojektet forventer at have droneværktøjet klar til landmændene.
Vil reducere ukrudtsbekæmpelse med 50-70 pct.
Et andet mål i projektet er at reducere brugen af ukrudtsmidler i frøgræs. Det skal opnås ved at udvikle rækkedyrkningssystemer, hvor der kan bruges en kombination af båndsprøjtning og mekanisk rensning imellem rækkerne og behandling med selektive ukrudtsmidler over afgrøderækkerne.
"Vi forventer, at vi på denne måde kan reducere behandlingshyppigheden af ukrudtsmiddel med 50-70 procent," siger Birte Boelt.
Engrapgræs med 00-kvalitet bruges til blandt andet græsplæner og rullegræs. Her er den store udfordring, at der ikke må være hverken ukrudtsfrø eller andre kulturfrø i renvaren.
"Vi vil inddrage tiltag i hele sædskifter. Vores hypotese er, at det er muligt at producere 00-kvalitet, hvis hele dyrkningskonceptet tilpasses lige fra afgrødesammensætning i sædskiftet til en strategi for kemisk bekæmpelse," siger Birte Boelt.
Spinatfrø
Projektet har også fokus på spinatfrødyrkningen. Ukrudt og svampesygdomme er de største udfordringer.
Forskerne vil blandt andet afprøve forskellige muligheder for etablering af spinat for at forebygge både ukrudt og sygdomme.
Med hensyn til svampesygdomme vil forskerne blandt andet screene forskellige efterafgrøder for deres forebyggede effekt på visnesyge i spinat og undersøge biologiske midler.
For at forebygge ukrudt vil forskerne blandt andet undersøge mulighederne for at kombinere strip tillage og båndsprøjtning i spinatrækken med mekanisk rensning eller båndsprøjtning imellem rækkerne.
"Det er svært at bekæmpe ukrudt i spinat. Vi kigge på kombinationer, hvor vi bruger efterafgrøder til at sanere jorden – det lykkes bedre i nogle jordtyper end andre – og så bearbejde de bånd, de står i, inden etablering," siger Birte Boelt.
Faktaboks
Danske landmænd står for cirka halvdelen af EU’s samlede produktion af græs- og kløverfrø og 75 procent af verdens spinatfrøproduktion.
Det fireårige projekt Vinderfrø2025 er bevilget 15 mio. kr. fra Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) og er et samarbejde mellem Brancheudvalget for Frø, der leder projektet, Seges og Aarhus Universitet.
Projektet bygger videre på resultater fra projektet 3030 i 2020 – mere græsfrø med relativt mindre input og andre tidligere forskningsprogrammer. Eksempelvis blev de første forsøg med rækkedyrkningssystemer gennemført i perioden 2000-2005, men der indgik strategier for ukrudtsbekæmpelse ikke i forsøgsarbejdet.
Ved de højeste kvalitetskrav skal græsset være fint, svagtvoksende, meget mørk og helt og aldeles fri for ukrudt.
Danmark leverer cirka 75 procent af verdens spinatfrø. I spinatfrø må der højst være tre ukrudtsfrø i en 250 g prøve, der typisk indeholder 20.000-25.000 spinatfrø.
