EU-politiker glæder sig over ny europæisk fødevarestrategi, som skal stemmes hjem i morgen.
Tirsdag stemmer Europa-Parlamentet om EU’s nye fødevarestrategi, kaldet 'Fra Jord til Bord'-strategien. Som en del af Green Deal skal strategien bidrage til at nå EU’s målsætning om klimaneutralitet i 2050.
Asger Christensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, har været miljøudvalgets ordfører i forhandlingerne om den nye fødevarestrategi. Der har været et godt samarbejde blandt forhandlerne, som har resulteret i fine kompromiser på tværs af parlamentets grupper, fortæller han i en pressemeddelelse.
Venstre-politikeren er meget tilfreds med, at EU har en ny strategi for bæredygtig fødevareproduktion i udsigt:
"Samarbejdet omkring forhandlingsbordet har været rigtig godt. Nu lægger vi spor ud for de næste mange års fødevareproduktion fra jord til bord, og for mig er det afgørende, at strategien bliver både bæredygtig og konkurrencedygtig", fremhæver Asger Christensen i meddelelsen.
Bæredygtig strategi
Jord til Bord-strategien skal gøde jorden for fremtidig lovgivning på fødevareområdet. Strategien fremsætter initiativer, som har til formål at fremme en bæredygtig produktion såvel som bæredygtigt forbrug af fødevarer i EU.
Den grønne omstilling af landbruget er i fuld gang i Europa. Og med fokus på fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og -sundhed og madspil skal den nye fødevarestrategi blandt andet sikre, at europæerne i fremtiden kan tage sunde og oplyste valg i supermarkedet.
Strategien sætter også ambitiøse mål for reduktion af antibiotika, gødning og pesticider. Den indeholder et konkret mål på 50 procent reduktion af antibiotika inden 2030.
For Asger Christensen er det vigtigt, at der tages højde for, at lande som Danmark allerede har reduceret forbruget betragteligt:
"Det er positivt, at vi sætter ambitiøse reduktionsmål. Danske landmænd er gået forrest og har allerede opnået markante reduktioner på de her områder. Det er væsentligt, at vi tager højde for first moverst som Danmark, så danske landmænd ikke straffes", forklarer han,
"Teknologi og digitalisering kan være med til at fremme præcisionslandbrug. Det betyder, at vi kan målrette brugen af for eksempel pesticider, så vi kun bruger det, som er strengt nødvendigt for at sikre sunde afgrøder".
Færre drivhusgasser
Men det er ikke kun markerne, der har gavn af de teknologiske muligheder. I staldene kan teknologien være med til at sænke dyrenes metanudledning.
"Der er masser af værktøjer i værktøjskassen. Et af dem er teknologien, som skal spille en helt central rolle i landbrugets reduktion af drivhusgasser. Sådan kan vi fastholde den gode fødevareproduktion i EU. Det er jeg glad for, at strategien sætter fokus på", fortæller Venstre-politikeren.
Et andet forslag, som skal bidrage til at mindske klimaaftrykket, handler om carbon farming. Et klimatiltag, som går ud på at lagre CO2 i jorden. Det kan landmænd gøre ved at dyrke afgrøder som græs, der lagrer meget CO2, eller ved at lade marker være udyrkede. Samtidig fokuseres der på, at tiltagene kan blive en ny indtægtskilde for landmænd.
"Den grønne omstilling er ikke gratis. Derfor handler mit forslag om, at vi skal undersøge potentialet i et særskilt marked og separat kvotesystem for at opsuge CO2 i atmosfæren. Det er vigtigt, at vi skaber incitamenter for landmændenes klimaindsats. For sådan sikrer vi, at vi udvikler landbruget frem for at afvikle det", fastslår EU-politikeren.
Den endelige afstemning finder sted i Europa-Parlamentet tirsdag eftermiddag. Resultatet offentliggøres onsdag.
