Sjællandsk biogasanlæg leverer en særlig gødning

Solrød Biogas fylder - foruden gylle - citronskaller og tang i deres anlæg.

Af Emil Stig Pedersen

Landmand og maskinstationsejer Birger Niemand fra Tureby syd for Herfølge har gennem to år benyttet gødning fra Solrøds biogasanlæg.

Den afgassede gylle, anlægget leverer, er på flere måder anderledes end fra øvrige biogasanlæg.

Det skyldes blandt andet, at gødningen er tilført pektinaffald, citrusskaller, fra samarbejdspartneren CP Kelko. Derudover hældes tang i biogasanlæg.

Citrusskallerne gør noget særligt, vurderer Birger Niemand, som anser gødningen for at være væsentligt bedre end almindelig gylle.

"Ormene er helt vilde med biogødningen. Pektin-indholdet gør, at gødningen lægger sig som en hinde på landbrugsjorden, og det sørger for ormeaktivitet", fortæller Birger Niemand.

Landbrugsavisen.dk møder ham på septembers allersidste dag, sidste weekend, hvoromtrent 50 mennesker trodsede ruskende vind og begivet sig til det øde beliggende biogas-anlæg, der ligger omkranset af marker i byen Lille Skensved.

Her kan de besøgende, med en fadøl i den ene hånd og flæskesvær i den anden, tage et nærmere kig på den lokale succeshistorie, der producerer CO2-neutralt brændstof samt leverer 200.000 tons biogødning om året til landmænd.

I modsætning til de fleste andre biogas-anlæg i Danmark anvender anlægget i Solrød tang og alger produktionen af biogas. Således afhjælpes et andet problem, nemlig den ildelugtende tang, som ophober sig i Køge Bugt.

Sandindholdet kan give udfordringer

Når tang og alger transporteres fra Køge Bugt til biogas-anlægget, hvor det blandes med andre biologiske råmaterialer, kan tangens sandindhold give udfordringer. Ifølge Tyge Kjær, der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i energieffektivisering, kan et højt sandindhold medføre to problemer. Dels slider sandkorn unødigt på maskinerne, og dels medfører et højt sandindhold en dårligere kvalitet for det restprodukt, som leveres til landmændene og anvendes som biogødning. Ifølge Mikkel Busck, projektleder hos Solrød Biogas, er målsætningen at få sandindholdet under 10 procent kontinuerligt, men det er kun lykkedes få gange. Ifølge Tyge Kjær ligger sandindholdet i det tang, der transporteres til anlægget typisk omtrent de 30 procent.

Arla holder liv i opslugt andelsmejeri 11. december · 10:48

Birger Niemand har ikke selv oplevet problemer i forhold til sandindholdet i det biomateriale, der anvendes som gødning. Han peger på, at tang og alger trods alt kun udgør mellem en og to procent af det samlede råmateriale.

I stedet glæder han sig over, at man kan benytte de ressourcer, der er i nærområdet.

"I mine øjne er det også vigtigt at få tangen væk fra stranden og ud på landbrugsjorden, hvor det kan gøre en forskel i stedet for at ligge og stinke – det skræmmer jo alle turisterne væk", fortæller Birger Niemand.

Problem med cadmium i tang

Et andet potentielt problem er tangens indhold af tungmetallet cadmium. Her er det nødvendigt, at grænseværdien på 0,8 mg per kilo tørstof bliver overholdt. Problematikken ligger i, at det tang, der ophober sig på stranden i vinterhalvåret, har et naturligt højt niveau af cadmium. Denne tang kan derfor ikke indsamles og tilføres biogassen, eftersom cadmium ikke fordamper. Det er grundet grænseværdien således kun muligt at anvende frisk tang, hvor cadmium-indholdet er på et naturligt lavt niveau. Så selvom anlægget i teorien kan anvende 7400 ton tang, er der foreløbig kun anvendt omkring 500 ton i år, fortæller Mikkel Busck.

Det eneste, der ærgrer Birger Niemand, er, at han efter at have omlagt til økologi ikke kan anvende gødningen. Det skyldes, at der er kvælstof i det eluat, der leveres af samarbejdspartneren Christian Hansen.

Bæredygtighed i fokus hos den kommende generation

Netop tang-anvendelsen på anlægget i Solrød er årsag til, at familien Agertoft fra Greve har afsat lørdagen til at nærstudere naboernes biogas-anlæg. Lene Agertoft, der underviser folkeskolens afgangsklasser i samtlige naturfag, har formået at lokke sin 17-årige datter Mie Agertoft med på tur.

"I Greve døjer vi med samme problemstilling som her. Der er masser af tang - og det lugter", fortæller Lene Agertoft og kigger på sin datter, der nikker ivrigt.

På Solrøds anlæg er lugt ikke noget problem, da råmaterialerne ligger i forseglede beholdere, og hvor der én gang i kvartalet bliver ført kontrol med, at grænseværdierne for lugt overholdes.
 
Mie Agertoft går i 1.G på Greve Gymnasium, hvor hun efter det naturfaglige grundforløb skal have biologi på højniveau.

"Det er ekstra fascinerende, at det er tang, der bliver til energi. Vi får tit at vide i skolen, at det er vores generation, som skal redde klimaet, og at vi derfor skal være opmærksomme på bæredygtighed", forklarer Mie Agertoft og tilføjer, at det under en rundvisning på anlægget dog har været svært at holde koncentrationen under de mest tekniske forklaringer.
 

Faktaboks

Biogas-anlægget i Solrød medvirker til en årlig reduktion af CO2 på 40.100 ton, der er 51 procent af det kommunale reduktionsmål frem mod 2025.

Anvendelsen af tang og alger fra Køge Bugt fører til, at der her er en kvælstofreduktion på 62 ton, hvilket er 70 procent af reduktionskravet for Køge Bugt. Samtidig reduceres fosforudledningen i Køge Bugt med over 9 ton, som er over 100 procent af reduktionskravet.

Den bæredygtige energi som energi-, forsyning- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har betegnet Solrøds biogas-anlæg som “et firedobbelt colombusæg”, og i oktober sidste år krydsede en delegation fra Verdensbanken Atlanten for at kigge den succesfulde danske model efter i kortene. Herudover har det mexicanske energiministerium for nylig været et smut forbi Lille Skensved, ligesom embedsmænd fra Asien og Afrika har besøgt anlægget i forbindelse med et Danida-projekt.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu