Sjællandsk gods solgt til ejendomsinvestor

En af landets rigeste mænd køber sjællandsk hestegods, fremgår det af virksomhedsregister.

Godset Aggersvold ved sjællandske Jyderup har efter en længere periode til salg skiftet ejer.

Det fremgår af en registrering i dag i selskabsregistret, hvor Aggersvold ApS nu er ejet af Jørgen Torrey Troelsfeldt via selskabet De Forenede Ejendomsselskaber.

Godset har været til salg siden 2017, men først nu er der altså fundet en køber. Godset blev sat til salg af den nu afdøde ejer Johan Schrøder, der skabte virksomhedssuccessen Radiometer.

Inden da havde han gennemrenoveret den smukke hovedbygning. Derudover rummer ejendommen 366 hektar primært skov, et savværk, samt en større mængde bokse til opstaldning af heste.

Nu vi vil det altså indgå i porteføljen hos De Forenede Ejendomsselskaber, der udvikler og udlejer boliger og erhvervsejendomme, fortrinsvis i det storkøbenhavnske.

Fra De Forenede Ejendomsselskaber bekræfter bestyrelsesformand Steffen Ebdrup, at selskabet har købt godset, men havde ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Jørgen Torrey Troelsfeldt har gennem 35 år opbygget virksomheden, som har gjort ham til milliardær, fremgår det af Berlingske Business' årlige liste over Danmarks rigeste.

I første omgang lød prisen på over 200 mio. kr, men den blev senere sat ned til 150 mio. kr.

Da salget er sket som et salg af hele selskabet Aggersvold ApS, er det ikke umiddelbart muligt at finde en købspris offentligt.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle