Skal mistænkte pesticider forbydes - eller skal sagen undersøges bedre?

En amerikansk præsentation kaster nu mistanke på fire pesticider: Pendimethalin, bromoxynil, ioxynil og fluoxypyr. Kvinder, der bor tæt på marker, hvor disse sandsynligvis er brugt, får oftere børn, der får leukæmi. Men kan man drage den sammenhæng?

»Forbyd det, når der er mistanke«

»Beviserne hober sig op. Jeg forstår ikke, hvorfor den danske regering ikke for længst har forbudt det«.

Sådan lyder det fra Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Hun peger på, at EFSA, EUs agentur for fødevaresikkerhed, allerede har sat et af de fire pesticider, Bromoxynil, på en liste over midler, der burde forbydes på grund af hormonforstyrrende effekt.

Kvinderne bor tæt på marker. Synes du det er nok til at bevise, at det er pesticiders skyld, at deres børn får leukæmi?

»Vi kan aldrig bevise det helt, for vi prøver ikke giftstoffer af på mennesker. Men når det er stoffer, der bruges på to tredjedele af arealet, og der viftes med et rødt advarselsflag, burde man i hvert fald lave et midlertidigt forbud«.

Men midlerne er prøvet direkte på forsøgsdyr, uden at de fik leukæmi?

»Det må du spørge humantoxicologer om. Men forskerne siger det nok ikke for sjov«.

Undrer det, at kløvergræsmarker rangerer højt på risikolisten, når de næsten ikke sprøjtes?

»Mon ikke forskerne har gode, retvisende konklusioner, siden de går ud med det her«, siger Rikke Lundsgaard.

Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.

»En meget grov forsimpling«

Hos Seges er landskonsulent Jens Erik Jensen stærkt kritisk over for resultaterne og måden, de er kommet frem på.

»Det er mærkeligt, at kløvergræsmarker er associeret med leukæmi og pesticider, for det er noget af det, der sprøjtes mindst«, siger han.

Samtidig påpeger han, at man ikke reelt ved, hvad der er sprøjtet med i markerne.

»De ved, hvor meget der er solgt af pesticiderne i hvert år fra 1996 til 2003, men ikke hvad der er brugt, og forudsætningen er, at man havde samme sprøjtemønster som i 2012-2013. Det er en meget grov forsimpling«, siger han.

Rapporten er fuld af kuriositeter. I slutningen af halvfemserne brugte man midlet IPU. Det er ikke med i undersøgelsen. Omvendt viser præsentationen, at der er lavere forekomst af børneleukæmi dér, hvor man har brugt Boxer, hvilket heller ikke giver mening. Han kalder det også useriøst, at man ikke har set på historik for leukæmi, livsstil og alkoholforbrug hos mødrene i undersøgelsen.

»Når man får godkendt et pesticid, er det bl.a. testet ved at give det til forsøgsdyr i forskellige doser over et helt liv, og hvis de får kræft, bliver det ikke godkendt. De forsøg tror vi mere på«, understreger Jens Erik Jensen.

Jens Erik Jensen, landskonsulent, Seges.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle