Skattefradrag er endt i minister-limbo

Gammel ordning er afskaffet, men nye regler venter på, der kommer en ny regering. Indtil da er alt i teorien usikkert.

De gode muligheder for at indkassere et stort fradrag fra den gamle mælkekvoteordning i årets solide driftsresultater hænger - i hvert fald i teorien - lidt i bremsen.

Sagen er lidt langhåret jura, men handler i bund og grund om det, der hedder hjemmel, altså om alt det lovgivningsmæssige er på plads. Det er her, det halter.

Lovgivningen omkring den eksisterende ordning med betalingsrettigheder er sådan set på plads, som LandbrugsAvisen også har skrevet. Betalingsrettighederne som for eksempel mælkekvoter udløber helt efter bogen til nytår. Mælkekvoterne blev ganske vist afskaffet i praksis i 2015, men underskuddet fra dengang står stadig på en særlig konto i Skattestyrelsen - kendt som paragraf 40 C-saldoen.

Problemet er, at afløseren i form af grundbetalingsordningen venter på, at der er en minister, der kan sættes sin underskrift på. Indtil den nye regering er på plads, er det hele altså lidt usikkert.

I teorien og i virkeligheden ret utopisk eksisterer muligheden for, at de nye regler også indeholder en ordning med betalingsrettigheder som den, der afskaffes. Er det tilfældet, så bliver der næppe et fradrag i "mælkekvote-kassen" eller paragraf 40 C-saldoen per 31. december 2022.

Helt så galt går det dog næppe. I et brev til Seges Innovation skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at man ikke anser udfaldet med manglende fradrag som en ’latent mulighed’.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle