Skatteregning på op mod 20 mia. kr. venter

Det vil komme til at koste et sted mellem tabet i udbytteskandalen og en ny Storebæltsbro at nedlægge minkerhvervet.

En ligning med alt for mange ubekendte og et ukendt facit. Det er situationen lige nu, hvor man prøver at gøre op, hvad det koster samfundet at nedlægge minkerhvervet. Eller som direktør i Agrocura Hans Vigen siger:

"Vi tør ikke komme med en samlet pris, for hvad er rimeligt at regne med. Lige meget, hvilket beløb du kommer frem til, vil det være forkert".

Det er da også rigtigt, at det svirrer med tal og beregninger på, hvad det koster at nedlægge minkerhvervet. Fra den allerbilligste model til 2,5 mia. kr. ganget op med en faktor 12 og nærmer sig 30 mia. kr. for den dyreste udgave.

Statens regnestykke

Hvis man nærlæser redegørelsen for hele sagsforløbet fra Miljø- og Fødevareministeriet, får man et nogenlunde godt billede af, hvad staten selv regner med, det kommer til at koste at nedlægge erhvervet:

"Det skønnes foreløbig, at de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger til erstatning af aflivede mink samt tabt værdi af bygninger og inventar, lønomkostninger og tabte driftsomkostninger etc. vil beløbe sig til 6-11 mia. kr., afhængigt af værdisættelsen af tabt indtjening, hvilket vil skulle afklares nærmere".

Det vil altså sige, at skatteyderne skal betale et beløb, der kommer op i nærheden af det, der forsvandt mellem hænderne på Skat i forbindelse med hele skandalen med udbetaling af udbytteskat.

Dyr ekspropriation

Et andet regnestykke og et højere resultat kommer fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og forsker ved Aalborg Universitets Business School. Han siger:

"Der er tre komponenter i regnestykket. Nedslagtningen, konsekvenser for følgeindustrien og hele ekspropriationen. Mit bedste bud er, at man ville kunne blive enige om, at nedslagtningen kommer til at koste fem mia. kr., erstatning til følgeindustrien yderligere to mia. kr. Tilbage er så hele ekspropriationen, for det er her, det bliver vanskeligt. Staten regner med, at det kan gøres for 5-6 mia. kr., men det er ikke nok".

Ifølge Bukh vil en rimelig regnemodel være, at man går 10 år tilbage og ser, hvordan indtjeningen har været. I den periode har minkavlerne med op- og nedture i snit tjent en halvanden mio. kr. om året. Hvis man så erstatter denne manglende indtjening i de næste ti år frem, skal de knap 800 minkavlere have hver 15 mio. kr. i erstatning. Omregnet til et samlet beløb på 12 mia. kr. Lægges dertil de føromtalte udgifter til nedslagtning og kompensation til følgeindustrien, så ender man på 19 mia. kr. eller knap prisen på Storebæltsbroen.

Erhvervsskandale

På Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet medgiver seniorforsker Henning Otte Hansen, at regnestykket er kompliceret:

"Når vi om nogle år kigger tilbage, er det ikke bruddet på Grundloven, vi vil huske. Hele forløbet er en af de største erhvervsskandaler, fordi ingen havde gjort sig den ulejlighed at regne på, hvad det ville koste at lukke minkerhvervet. Mit bedste bud er, at prisen ender et sted mellem 10 og 12 mia. kr. Uanset prisen har ingen lavet en cost-benefit-analyse og set på, om vi får sundhed for det samme beløb. Det kan jeg godt tvivle på".

Faktaboks

Derfor er regnestykket så svært

  • Udfordringen er, hvordan man gør værdien af bygninger og maskiner op. I løbet af den første uge af november faldt den alternative værdi fra mange millioner til nærmest nul.
  • Ingen kender værdien af brandet Kopenhagen Fur.
  • Hvor langt tilbage i tiden, og hvor lang frem skal man gå, når minkavlernes indtægtstab skal dækkes?  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle