Skibs-kaos kostede over 2500 kvæg livet: Har sat gang i debat om dyrevelfærd til søs

I foråret blev over 2.500 kvæg og kalve aflivet efter at have drevet rundt til søs i flere måneder på skibe, der ikke kunne lægge til havn. Det har nu fået flere organisationer og lande til at overveje at stoppe søtransport af levende dyr.

I december stævnede to skibe, the Elbeik og Karim Allah, ud fra Spanien og sejlede mod Tyrkiet med tilsammen omkring 2.500 levende kvæg og kalve om bord.

Som tidligere beskrevet i flere medier, og også her på landbrugsavisen, måtte begge skibe dog kaste anker i Middelhavet, da ingen lande, heller ikke den planlagte destination, ville tage i mod skibene. 

Dels var der coronapandemien, der skabte kaos inden for den globale skibsfart, dels begyndte nogle af dyrene at vise tegn på sygdommen bluetongue.

Dermed endte dyrene med at være fanget på skibene i flere måneder, i stedet for de 11 dage, det var meningen rejsen skulle tage. 

Efter tre måneder vendte begge skibe tilbage til Spanien, nu med noget færre dyr ombord, da en del var døde af sygdomme, sult og skader, og nogle kastet over bord. De dyr, der endnu var i live, blev straks sendt til aflivning af de spanske myndigheder. 

Den frygtelige historie har nu startet lidt af en dyrevelfærds-debat i blandt andet EU. Det skriver Bloomberg, der blandt andet kan fortælle, at et udvalg i EU-Parlamentet er blevet nedsat for at kigge på reglerne for skibseksport af levende dyr. Det er forventet, at udvalget vil anbefale et nyt og strammere reglsæt for levende skibstransport.

"Skibstransport falder uden for reglerne om dyrevelfærdsstandarder. Folkesundheden er i fare, hvis dyr transporteres under forhold, hvor bakterier kan blomstre", har Thomas Waitz, der er landmand og repræsentant for EU-udvalget blandt andet udtalt til mediet. 

I England har man også foreslået at forbyde skibstransport af levende dyr, men har endnu ikke sat en dato, ligesom New Zealand har planer om at udfase deres eksport med levende dyr frem od 2023. 

Ifølge Bloomberg eksporteres der årligt omkring to milliarder levende køer, får, geder, grise og fjerkræ.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle