Skive: Hellere græs i marken end pesticidforbud

I Skive vil kommunen hellere udvikle landbruget end sætte ind med pesticidforbud, brakkrav og andre begrænsninger.

Hvis man kan mindske udledning af kvælstof til Limfjorden og beskytte grundvandet mod pesticider med de rigtige afgrøder i markerne, er der ikke grund til at køre frem med sprøjteforbud. Sådan er holdningen i Skive Kommune ifølge Erik Kolding, agronom i Byg- og Teknikafdelingen.

Det betyder, at Skive Kommune ikke følger i hælene på kommuner som Aarhus, Egedal og mange andre kommuner, der trods stor modstand betaler landmænd for ikke at sprøjte markerne. Forbud lægger en kraftig dæmper på udviklingen, og landbruget har kraftigt kritiseret forbud mod lovlig kemi.

I Skive vil de hellere udvikle end begrænse landbruget. Meldingen fra Aarhus Universitet om, at græs i hver tredje mark kan hjælpe landbruget med at nå miljømålene er vand på deres mølle.

"Det løser samtidig udfordringen med, at markerne skal sprøjtes mindre for grundvandets skyld. Græs sprøjtes nemlig 30 til 40 gange mindre end majs", siger han.

Søer kan få saft

Landbruget har tidligere peget på, at et forbud mod at dyrke majs, som har en relativt stor kvælstofudledning, vil koste køer og lukke bedrifter i området.

"Dem har vi ikke råd til at miste, men køer kan sagtens æde græs", understreger Erik Kolding.

Skive Kommune ser dog bredere på det end græs. Medarbejderne har set på forslag til 25 forskellige sædskifter, som Aarhus Universitet har udviklet til Landbrugsstyrelsen.

"Hvis man bor i et område, der kræver beskyttelse mod kvælstof eller pesticider, kan vi lave aftaler om, hvilket sædskifte man følger. De kan også nemt kontrolleres af Landbrugsstyrelsen", forklarer han.

Bioraffinaderier, der kan lave græs om til proteinfoder, som kan bruges bredt, står endnu ikke klar, men Skive Kommune vil gå mere enkelt til værks.

"Hvis man presser saften af græsset, kan man fodre søer med saften. Resten kan gå til biogasanlæg eller til kvægfoder, og det er bedre kvægfoder, når saften er presset af", siger Erik Kolding, der, inden han kom til kommunen, både har været svinekonsulent og foderrådgiver.

Det skal være rentabelt

Claus Clausen, formand for LandboLimfjord ser positivt på at dyrke mere græs. Hellere det end at forbyde pesticider. Det vigtige for ham er, at der er økonomi i det.

"Der skal være en business case. Når det kan betale sig, kommer det af sig selv. Jeg er ikke enig i miljømålene i Limfjorden, men jeg vil da gerne dyrke græs, hvis det kan betale sig", siger han.

Han tror dog ikke, at der sker det store, før Aarhus Universitet har afprøvet bioraffinering i storskala.

"Hvis man vil sikre, at der er en business case kunne man måske også dreje tilskuddene lidt i retning af græs", siger han.

Faktaboks

Baggrund

  • Aarhus Universitet har regnet ud, at der skal græs i hver tredje eller hver fjerde mark, for at man når miljømålene i Limfjorden. 
  • Skal man dyrke så meget, skal en del laves til proteinfoder i bioraffinaderier, for at man komme af med det. 
  • Bioraffinaderierne står endnu ikke klar, men Skive Kommune ser fordele i græsdyrkning for miljø og klima og vil starte mere lavteknologisk ud.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle