Skjern Bank undgik konkurser hos deres landbrug

Sidste år var et af de værste kriseår i dansk landbrug - i hvert fald hos mælkeproducenterne, som Skjern Bank har en overvægt af.

Alligevel undgik Skjern Bank at gå i skifteretten med landbrugskunder. Det fortæller banken i deres årsrapport, offentliggjort denne uge.

”Vi har det udgangspunkt, at skifteretten og dét system er den dårligste måde at løse problemet på,” forklarer bankdirektør Per Munck, Skjern Bank.

Der har i løbet af det sidste år været landmænd, der har måttet forlade gården. Men det er sket i god ro og orden med et kontrolleret frasalg, siger bankdirektøren. Dermed undgår Skjern Bank at måtte indsætte driftsleder og eventuelt sælge dyrene og afhænde gården til forringet værdi. Samtidig kommer landmanden fra gården på bedst mulige måde, siger Per Munck.

Analyserer landmænds evner

Det er de sidste seks til syv år, at Skjern Bank har haft en proces, hvor de har analyseret deres kunders evner i produktionen.

”Sammen med kunden og dennes rådgivere begyndte vi at kigge på hele porteføljen, hvor vi spurgte, ’hvad er produktionsprisen for at frembringe en liter mælk’, for at komme med et eksempel, og hvis den ligger for højt i forhold til, hvad vi og Seges siger - vi støtter os meget op af Seges’ vurderinger – så sagde vi, at enten må du blive mere effektiv med hjælp fra relevante rådgivere, eller også må landmanden erkende, at det magter jeg ikke, og så stiler vi mod et salg,” siger Per Munck.

De fleste tilfælde er det gået godt, siger bankdirektøren, som dog erkender, at ikke alle brud har været lige harmoniske.

Positiv egenkapital ikke nok

Selvom en landmand har haft en positiv egenkapital, kan Skjern Bank godt have presset til et salg, hvis produktionseffektiviten har være utilstrækkelig.

”Men det er klart, at når der er en vis egenkapital, så er bremselængden længere og vores tålmodighed større,” siger bankdirektøren.

I alle tilfælde har banken dog forsøgt at have en god proces, siger han.

”Det er ikke noget, der kommer som en tyv om natten,” siger Per Munck.

Landmanden skal have en chance for at vise forbedringer, siger han.

”Vi kan alle blive bedre, uanset om man er landmand eller bankmand, og det er ganske ofte, at det er lykkedes at forbedre driften,” siger han.

Gældsaftaler

For at undgå tilspidsede situationer – som kan føre til konkurs – er det også vigtigt, at landmanden kan se interessen i det. Her kan gældsaftaler godt være et værktøj.

”Man kan jo ikke forlange, at landmænd arbejder sig i hegnet, skal aflevere nøglen og så skylde os 10 mio. kr. Det er der jo ingen, der kan rumme,” siger Per Munck.

Sydbank har gennemført en løsning, hvor landmænd med gode produktionsresultater, men høj gæld, har fået nedbragt gælden til et niveau, hvor den kan serviceres af landmanden.

”Vi er ikke så begejstrede for den løsning,” siger Per Munck.

”Vi lever i en del af Danmark, hvor folk sætter en ære i at betale deres gæld. Vi har den politik, at det ikke er vores foretrukne løsning på det scenarie, vi har. Man kunne forestille sig, at en landmand har købt dyr jord og så bare kører videre. Der er ikke ret mange landmænd, der synes, at det er sjovt at se på, at naboen kan cutte gæld af, mens man selv har opført sig fornuftigt uden at udvide dyrt, men også står med gæld,” siger Per Munck.

Der er dog ingen Skjern Banks kunder, der står med høj gæld, der er kommet på grund af dyrt jordkøb, siger bankdirektøren. Han siger, at banken bremsede dyre jordkøb, da priserne blev for høje.