Skotsk landmand rydder sne til op over førerhuset

Skotsk landmand har ryddet sne til op over førerhuset denne vinter.

Det er ikke kun i Danmark at vinteren har givet sne og kulde et ekstra skub i år. 

I Skotland oplever man lige nu den koldeste vinter i de seneste 35 år med kuldegrader ned på minus 22. Samtidig med den ekstra kulde er der også faldet ekstremt meget sne i nogle dele af landet.

I Aberdeenshire i den østlige del af Skotland har landmanden Charles Gordon således filmet den mere end 7 meter høje 'snemur' der er lavet efter han har været ude med sneploven. 

Det skriver deadlinenews.co.uk, hvor man også kan se billeder af de voldsomme snemængder.

Snerydningen foregik på hovedvejen  A938 Lecht Road in Aberdeenshire - en vej, der ofte sner til ved kraftigt snefald.

"Jeg har ikke set noget lignende i min tid", siger den 45-årige landmand.

Han kan ikke huske han har set snemængder i den størrelsesorden længe og tog bare lidt video for at kunne huske det, forklarer han.

Herhjemme har Henrik Have's Maskinstation haft en god sæson. I sidste uge havde de otte køretøjer ude og ryde sne.. Snesæsonen, der indtil videre har haft den travleste dag den 8. februar, har givet hundredvis af sne-timer og er den bedste siden 2011.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle