Skovdyrkerne udpeger ny topchef øst for Lillebælt

Heine Fischer Møller bliver ny skovrider for Skovdyrkerforeningen Øerne.

Fra 1. januar 2018 starter Heine Fischer Møller (44) som ny skovrider for Skovdyrkerforeningen Øerne. Heine Fischer Møller bliver dermed den øverste chef for alle Skovdyrkernes aktiviteter øst for Lillebælt.

Heine F. Møller, der er uddannet skov- og landskabsingeniør (2007) og har taget en mini MBA i ledelse, er pt. ansat som teamchef for Skovdyrkernes aktiviteter på Fyn.

Han kom til Skovdyrkerne 1. juni 2017 fra en stilling som regionschef hos HedeDanmarks afdeling for afdeling for Natur, Vand og Plantning, hvor han har gjort karriere gennem 10 år.

»I det seneste halve år, hvor Heine F. Møller har været ansat hos os i Skovdyrkerne, har han gjort en stor forskel, især i den vanskelige omstruktureringsproces, som Øerne det sidste halve år har været igennem«, fortæller Svend C. Christensen, der er nuværende skovrider i Skovdyrkerforeningen Øerne.

»Jeg er derfor meget glad for og tryg ved at overdrage skovriderjobbet til Heine F. Møller, og særligt den meget vigtige opgave der ligger med at fastholde, fortsætte og fuldføre den omstruktureringsproces, vi er midt i«.

Forsker: Bier kan lide smagen af pesticid 9. december · 08:30

Heine F. Møller stammer fra Vestjylland og er bosat i Haderslev med kone og to børn. Han har fem års erfaring som udførende skovfoged og har i tre år varetaget ledende stillinger hos HedeDanmark.

Udover at være skovrider for Skovdyrkernes aktiviteter øst for Lillebælt - fra Middelfart til Gudhjem - skal han fungere teamchef vest for Storebælt. Øst for Storebælt fortsætter Rasmus Gregersen som teamchef.

Ny ledergruppe

Den fremtidige ledergruppe i Skovdyrkerforeningen Øerne kommer til at bestå af Heine F. Møller, Rasmus Gregersen og Torben Erik Hansen, der er regnskabschef.

Svend C. Christensen stopper som skovrider i Skovdyrkerne med udgangen af 2017.

»Heine F. Møller og jeg får en måned sammen i januar, hvor opgaverne bliver overdraget, så der bliver kontinuitet i processerne og vi fastholder kadencen i den vigtige opgave med at fortsætte og fuldføre den omstruktureringsproces, vi er midt i«, siger Svend C. Christensen.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu