Skrækvideo skal advare: Hund angriber får

ADVARSEL: Videoen indeholder stærke fotos.

Britiske landmænd, politi og et tv-produktionshold har sammen - for frivillige midler - nu lavet en film, der skal få hundeejere til at holde deres hund i snor.

Problemet med hunde, der skambider får, er stort i Storbritannien. Også i Danmark sker det, at hunde angriber sagesløse dyr. Det kan også være heste og køer, eksempelvis kalve, som bliver overfaldet af hunde.

Idéen til undervisningsvideoen kom fra landmand Gareth Wyn Jones og en landdistriktsafdeling under Nordwales Politi. Gareth Wyn Jones fortæller til Farmers Guardian, at han var i gang med at filme i andet øjemed med et produktionshold, hvor han besluttede sig for at nævne hans og politiets idé til en film. Så gik det hurtigt. Filmen har ikke modtaget støtte og er således frivilligt produceret af Skyweb Media og Fassen8 Productions.

"Vi har fanget synspunkter fra alle sider: Landmanden, det lovmæssige, dyrlægerne og endda hundeejerne, hvis dyr har måttet aflives, efter de angreb får," forklarer Gareth Wyn Jones.

"Det er en emotionel film, der skal hjælpe alle med at få den rette forståelse for, hvad det betyder, hvis man tillader sin hund at løbe frit rundt på landet," siger han.

"Budskabet er simpelt: For alles skyld, hold din hund i snor," lyder den afsluttede opfordring fra landmanden.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle