Skyd ikke den gamle so først, for så spredes vildsvinene for alle vinde, og bestanden vil vokse hurtigere.
Velviljen til at skyde vildsvin er stor fra jægere, men landmænd må selv organisere bekæmpelsen af vildsvinene, for det kræver både kløgt og planlægning. Det var et af budskaberne på et møde om svinepest, som Landbrug & Fødevarer og de lokale landbrugsforeninger holdt i sidste uge.
Ifølge Klaus Sloth, vildtkonsulent i Naturstyrelsen, har styrelsen etableret foderpladser og fælder med nedskydning for øje. Fælderne er en slags fangfolde på 20-40 kvadratmeter, hvor man fodrer vildsvinene og vænner dem til at komme. Man kan overvåge dem med vildtkameraer, og kunsten er at lukke folden, når grisene er der, hvorefter de aflives.
"Vi har fanget ni vildsvin på den måde, siger han.
Naturstyrelsen etablerer også foderpladser med lys og vildtkameraer med henblik på nedskydning. Lige nu er der så meget foder i naturen, at foderpladserne ikke lokker. I stedet lokker man dem ved at smøre træer med bøgetjære, som de elsker at gnubbe sig op ad.
"Vildsvin bliver normalt kun 5 til 10 minutter på en sådan plads, så der er kun kort tid til at få dem nedlagt", siger han.
Til vinter, når mængden af føde i naturen igen bliver mere sparsom, regner han med, at der vil blive gode muligheder for at regulere vildsvin på foderpladser og ved brug af fælde.
Fra yngst til ældst
Ifølge Mads Flinterup, som er sektionsleder i Danmarks Jægerforbund, er det vigtigt at skyde vildsvinene fra den rigtige ende af – aldersmæssigt. Mange tænker, at man skyder den store, gamle so først, men det er forkert.
"Man skal skyde de yngste først. Hvis man skyder den gamle so, vil familiegruppen splitte sig op, og de unge grise vil blive drægtige i en tidligere alder. Så vil vildsvinene spredes endnu mere i alle retninger. Derfor skal soen skydes til sidst", siger han.
Mads Flinterup peger på, at mange jægere gerne vil hjælpe landmænd med at skyde vildsvin. Men det kræver i høj grad, at landbruget organiserer det med foderpladser, bøgetjære og vildtkameraer.
"Først derefter kommer jægerne på banen. For jægerne er det noget, de gør i fritiden", siger han.
Han peger på, at i Tyskland, hvor bestanden er meget tættere, går der 40 mandetimer pr. skudt vildsvin, og i Danmark vil tidsforbruget nok være meget større.
"Hvis landmændene organiserer det, kan det dog sagtens være, at lokale jægere vil hjælpe med at holde øje med bestanden og planlægge jagten", siger han.
Det er lidt sværere for de mange jægere fra Sjælland, der henvender sig til Jægerforbundet for at hjælpe med at skyde vildsvinene.
Berith Nissen, næstformand i Sønderjysk Landboforening, mener, at i og med, at det er svineproduktionen, der vil blive hårdest ramt, hvis vildsvin bringer svinepest til Danmark, kan branchen godt tage en rolle i at organisere og finansiere indsatsen.
Faktaboks
Derfor skal vildsvin bekæmpes
- Der er skudt 41 vildsvin i Danmark, og to er kørt over. Bestanden kommer sydfra og er overvejende i Sønderjylland.
- Vildsvin kan sprede afrikansk svinepest, og når sygdommen Danmark, vil det koste dyrt for svineeksporten.
- Derfor gælder den særlige regel, at vildsvin må skydes døgnet og året rundt, også på foderpladser.
- Naturstyrelsen må tillige bruge fælder
