Skyhøje hvedepriser er på retur

I midten af ugen kyssede hvedeprisen skyerne - men nu daler den stille og roligt igen.

Efter en knap en uge med en hvedepris på skyhøjt niveau er prisen i løbet af torsdag og fredag igen faldet. Den ligger nu næsten på næsten samme niveau som for en uge siden.

Klokken 14 fredag ligger den på knap 420 euro pr. ton mod 442 euro på topniveauet tidligere ugen.

Priserne steg i begyndelsen af ugen dramatisk og flere faktorer spillede ind.

Dels viste den nye WASDE-prognose fra det amerikanske landbrugsministerium, at den samlede produktion af hvede vil falde i år.

Dels annoncerede det indiske styre lørdag et eksportstop, hvilket ville kunne tage knap 9 mio. ton hvede ud af den globale forsyning.

Begge nyheder pirkede til de tegn på global knaphed på hvede, der især skyldes krigen i Ukraine.

Sidst på ugen er der dog kommet flere tegn på, at verdens magthavere vil forsøge at sikre en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Bl.a. er FN's generalsekretær i forhandlinger med flere lande om at få genåbnet transporten fra ukrainske havne ved Sortehavet.


Udviklingen i prisen for september-terminen af hvede på Matif-børsen. Kilde: Barchart.com

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle