Skær omkostninger til hurtigt

Rådgiver: Svineprodu-center skal reagere hurtigere på ændringer i omkostninger.

Når noteringen er lav og foderprisen høj, må der drejes på alle håndtag for at få mest muligt ud af produktionen.

Foderet er en af de tunge poster. Birgittte Bendixen, Elite Opti, gør opmærksom på, at der kan være noget at hente ved at lægge sine foderskift i klimastalden på de rigtige tidspunkter i forhold til blandingernes sammensætning.

»En fravænningsblanding kan have svært ved at favne grise fra tre til syv kg, så overvej strategi og muligheder her«, siger hun.

Hun peger også på, at man kan skrue på forholdet mellem sojaskrå og sojaproteinkoncentrat.

»Man kan måske reducere med en halv til en procent, uden at grisene opdager det«, nævner hun, men understreger, at foderet naturligvis skal optimeres, så de ikke underforsynes.

Styring af råvarelagre og forbrug er også led i at holde styr på sine omkostninger.

»Lav et regneark, hvor forbruget af råvarer opgøres pr. måned. Det giver overblik at kende det faktiske forbrug i forhold til kontraktmængden«, siger Birgitte Bendixen.

Hun opfordrer til, at man kender sit marginale foderforbrug og lader det være med til at bestemme slagtevægten.

»Skal man hurtigt have stalden klar til nye grise, kan foderstyrken øges, når udleveringen af de første grise påbegyndes«, siger hun.

Faktaboks

Omkostninger

  • Skab dig overblik over foderomkostninger
  • Overvej, om du kan fravænningsfodre tidligere 
  • Kend det marginale foderforbrug i slagtesvinestalden

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle