Slægtsgård høster: Kornhøsten er færdig inden 1. august

På slægtsgården, Gamborg Østergård, høster hele familien. Det er første gang, at ejer Bjarne Larsen er færdig med kornhøsten inden 1. august.

Der kører altid en maskine i marken og høster på Gamborg Østergårds 130 hektar ved Middelfart. For første gang ser det ud til, at kornhøsten er færdig inden 1. august, og det har ejer og landmand Bjarne Larsen aldrig oplevet før. 

”Det tror jeg aldrig er sket før. Vores korn giver lidt under middel, men det er ikke katastrofalt. Det er altid sjovt at se, hvad man får ud af det arbejde, man har lavet”, fortæller Bjarne Larsen til landbrugsavisen.dk.

Han er 3. generation på slægtsgården og bor med sin hustru Karin Larsen, som styrer måltiderne under høsten. På slægtsgården er der også traditioner, som er opstået ved høsten. 

”Vi har altid en dag, hvor vi spiser hotdogs til aftensmad og æbleskiver til kaffen. I år passede det næsten med, at det faldt på den 24. juli. I år blev det den 25. juli. Det er en tradition, der er opstået en gang, hvor fryseren var tom, og der kun lå en pose æbleskiver tilbage. Og her springer vi ikke nogle måltider over”, fortæller Karin Larsen. 

Hun nyder at høsten samler hendes to sønner på 30 og 28 år og flere medhjælpere for at få høsten i hus. 

”Vi nyder alle sammen at høste sammen. Og i år er ikke så hektisk på grund af det gode vejr”, siger Karin Larsen. 
De fik dog lov til at holde en pause i weekenden, da der kom 20 mm på 20 minutter. 

Bjarne Larsen deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sit indsendte billede.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle