Slagteri i forårshumør: Hæver noteringen for anden uge i træk

For anden uge i træk øger Himmerlandskød A/S sin notering til kreaturleverandørerne.

Leverandørerne til Himmerlandskød A/S kan nu for anden uge i træk notere sig, at prisen for slagtedyrene stiger.

I sit ugenyt til leverandørerne meddeler slagteriet i Himmerland, at der i denne uge lægges 30 øre pr. kg på noteringen for stude, kvier og unge køer under 42 måneder, køer ældre end 42 måneder og for tyre ældre end 24 måneder.

I sidste uge forhøjede Himmerlandskød A/S noteringen med 20 øre pr. kg for samtlige kategorier.

Denne uges forøgede notering kan forklares med fornyet aktivitet på eksportmarkedet. Således mærker Himmerlandskød A/S en god efterspørgsel fra især Italien og Spanien, der samler sig omkring de dyre udskæringer og oksebagfjerdinger.

Salget af hakket kød og udskæringer til hverdagsretter via detailhandlen forløber også fortsat tilfredsstillende med, ifølge slagteriet, gode ordrer for perioden.

Tidligere på ugen hævede Danish Crown Beef noteringen med 50 øre pr. kg på kategorierne køer og kvier over 16 måneder, imens dyr leveret til konceptet Dansk Kødkvæg blev opjusteret med 25 øre pr. kg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle