Slagteri må sænke noteringen: Kunderne siger nej tak til dyrt oksekød

Himmerlandskød A/S må nu sætte noteringen ned.

Måske er toppen nået for afregningspriserne på okse- og kalvekød?

Den tanke får næring i Himmerlandskøds ugenyt, hvor landets næststørste kreaturslagteri må sænke noteringen med 50 øre per kilo for alle kategorier.

Prisnedsættelser sker, fordi hjemmemarkedet er præget af, at forbrugerne har indtaget en tilbageholdende adfærd overfor okse- og kalvekød på grund af det høje prisleje. Efterspørgslen i detailleddet er således afdæmpet og koncentreret omkring hakket oksekød og udskæringer til hverdagsretter. Ifølge Himmerlandskød A/S gør det samme sig gældende for foodservice, hvor indkøbene for nuværende er kortsigtede.

Eksporten er på lavt blus, da mange af slagteriets kunder i Sydeuropa holder lukket i august.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle