Slagterier i USA og Canada kører på fuld kapacitet igen efter corona

Slagtningerne i USA og Canada er nu tilbage på eller over niveau fra før covid-19 brød ud.

Slagterierne i USA og Canada er tilbage på fuld produktionsstyrke efter foråret og forsommerens udfordringer med covid-19 blandt medarbejderne.

Ifølge AHDB ligger tilførslerne til de amerikanske slagterier netop nu to procent højere i forhold til samme tidspunkt sidste år.

I Canada har stabiliteten også indfundet sig på slagterierne, hvor man også forbereder sig på ekstr travlhed i efteråret, fordi landmænd har skubbet leverancerne af velfedede kødkvægsdyr.

Udfordringerne med nedsat kapacitet eller helt nedlukkede slagterier har sat sig i tilførslerne i løbet af første halvår. I Canada blev der tilført ni procent færre kreaturer til slagtning i første halvår. I USA er der til og med august tilført fem procent færre kreaturer til slagtning.

Afregningspriserne ser også ud til at være stabiliseret igen. I USA blev den gennemsnitlige afregningspris for oksekød beregnet til 20,86 kroner pr. kg ved udgangen af august.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle