Slagteriformand i eksklusiv klub med finansministeren: Advarer om landbrugspakke

Erik Bredholt kom med indspark til Nicolai Wammen på socialdemokraternes lukkede erhvervsklubs seneste møde.

Danish Crown holder sig tæt på de socialdemokratiske magthavere og ministre. Forleden deltog bestyrelsesformand og svineproducent Erik Bredholt således i regeringspartiets eksklusive klub for erhvervsfolk, Erhvervsforum Vækst Dk, viser en artikel fra Ekstra Bladet.

Blandt de over 50 direktører, formænd, lobbyister og erhvervsorganisationsfolk i den eksklusive klub, der virtuelt mødtes med finansminister Nicolai Wammen (S), var nemlig slagteriselskabets formand Erik Bredholt.

Et medlemsskab af Erhvervsforum Vækst Dk koster 20.000 kroner årligt og giver adgang til en klub med et antal årlige møder med Socialdemokraternes topfolk.

På det flere timer lange virtuelle møde fik deltagerne en orientering om aktuel politik - og de fik mulighed for hver især at komme med pointer og indspark til regeringen.

Erik Bredholt advarede ifølge Ekstra Bladet regeringen om at lægge yderligere byrder på landbruget, end der er lagt op til i udspillet til den kommende landbrugsaftalen. Hvis det sker, vil det koste mange arbejdspladser på slagterierne, påpegede han.

Ifølge pressechef i slagteriet Jens Hansen er der dog ikke noget usædvanligt i deltagelsen.

"Vi er bredt repræsenteret i de her erhvervsklubber, også i Ventres", konstaterer han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle