Slagtesvin betaler dyrt for smågrisesucces

2016 var et kanonår for landmænd med søer. Men de gode priser på eksportgrise betyder også, at det blev dyrt for danske slagtesvineproducenter at fylde stalden.

Jeg er faktisk lidt overrasket over, at 2016 ikke blev bedre for slagtesvineproducenterne. Men balancen er tippet til fordel for smågriseproducenterne, siger chefkonsulent Torben Wiborg, LMO, i en kommentar til de regnskaber, som de tre rådgivningsselskaber LMO, LandboNord og LandboSyd i fælleskab lagde frem på regnskabsmøder i begyndelsen af ugen.

Den opnåede notering på slagtesvin har ellers ligget mellem 50 øre og en krone over den forventede notering i en stor del af 2016. Det burde tale for et godt resultat på bundlinjen hos producenterne. Men en tilsvarende stigning i prisen på smågrise har mere end spist den fremgang. Helt præcist er smågriseprisen steget 43 kr. for de 18 bedrifter i opgørelsen, mens afregningsprisen på slagtesvin kun er steget 36 kr.

»Man kan sige, at slagtesvineproducenterne nok kun skulle have betalt tyve kroner mere for smågrisene. Men der er altså sket lidt en forvridning i smågriseproducenternes favør,« siger Torben Wiborg.

Gevinsten hos smågrise

Resultatet er, at de 35 landmænd i opgørelsen, der producerer 30-kilos grise, har kunne fordoble dækningsbidraget på søerne i 2016 sammenlignet med året før. Resultatet efter finansiering er i snit på bedrifterne steget fra -676.000 kr. i 2015 til +1.236.000 kr. i 2016.

»Gevinsten i 2016 havnede helt klart hos smågriseproducenterne. Hvor de i 2015 var hårdt ramt af puljeprisen, så blev de løftet i 2016 af de gode afregningspriser,« fortæller Carsten Kragh Paulsen, chef for virksomheds- og produktionsøkonomi i LMO.

Torben Wiborg, der har kigget dybt i årets regnskaber, har også et bud på, hvem der klarer sig bedst og dårligst:

»Selvfølgelig er produktivitet vigtig. Hvis du har 35 grise pr. årsso, så har du flere grise til salg end ham, der kun ligger på 32 grise pr. so. Men det er ikke alt. Nogen af dem, der har nået en høj produktivitet, har også fået en høj gæld på vejen derop. Store renteudgifter plager mange af de mest effektive landmænd, så vi ser faktisk, at det nogen gange er dem med lidt lavere produktivitet, der kommer ud med de bedste regnskabstal, fordi de ikke har investeret så meget.«

Dårlig høst tæller med

Med i regnskabet hos slagtesvineproducenterne er ud over smågriseprisen også, at 2016 mildest talt ikke blev noget vellykket høstår:

»Den ringe høst gik specielt ud over rapsen, ligesom vintersæden skuffede. Vårbyggen klarede sig bedst, men samlet set fik de fleste landmænd et mindre udbytte end normalt«, siger udviklingsdirektør Anders Andersen fra LandboSyd.

Faktaboks

Tre-i-én: 250 regnskaber fra tre foreninger

  • LMO, LandboSyd og LandboNord er gået sammen om at kigge i dybden på 250 solide regnskabsresultater, - regnskaber, som er nøje udvalgt for at give et realistisk billede af den økonomiske situation i landbruget.
  • Regnskabstallene blev præsenteret og kommenteret på regnskabsmøder i Viborg, Søften, Horsens, Vrå og Aabenraa tirsdag og onsdag i denne uge.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle