Slagtninger styrtdykker: Laveste niveau i 28 år

Selvom svinepriserne stiger, falder produktionen af slagtesvin i Danmark.

Antallet af slagtninger på de danske slagterier er styrtdykket i år og lander på det laveste niveau siden 1991. 

Det skriver Jyllands-Posten.dk og Finans.

Det er en ny opgørelse fra Landbrug og Fødevarer, der viser, at antallet af slagtninger i år vil falde med 1,2 millioner og lande på 16,8 millioner svin.

Det vil sige et fald på 750.000 slagtninger sammenlignet med tidligere prognoser.

Faldet skyldes til dels tørken sidste sommer, der fik mange landmænd til at tømme staldene.

"Faldet i slagtningerne skyldes, at vores andelshavere i 2018 blev hårdt ramt af en kombination af lave svinepriser og en voldsom tørke, som medførte mangel på foder. Det fik en del landmænd til at stoppe med at producere slagtesvin", vurderer Søren F. Eriksen, adm. direktør for Danish Crown Pork til Jyllands-Posten, og påpeger også, at Danish Crowns manglende konkurrenceevne i forhold til de tyske svinepriser, har været medvirkende til at især eksporten af levende smågrise er fortsat med at stige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle