Man bør ikke fortsætte med sukkerroer uden at regne på økonomien. For mange vil frø og vinterraps være et bedre alternativ med den nuværende pris.
Sukkerroer har haft en omtumlet tilværelse. De sidste fem år er det kun gået en vej med prisen, og det er nedad. I 2017 er EUs kvote for sukkerroer helt væk, og sukkerroedyrkerne har kæmpet for bedre afregningspriser og en ny brancheaftale, som kom i hus i januar.
»Vi må konstatere, at med de tyske ejere af sukkerfabrikkerne er der en ny dagsorden for samarbejdet. Det hvide guld er reduceret til en ganske ordinær afgrøde og det på trods af stigende sukkerpriser på verdensmarkedet,« siger John Nielsen, formand for DL-Sydhavsøerne.
160 kr. mindre pr. ton
Helt konkret fik sukkerroedyrkerne i 2013 375 kr. pr. ton roer i gennemsnit. Prisen i 2017 er aftalt til 215 kr. pr. ton. Det viser tal fra Danske Sukkerroedyrkere. Det er et prisfald på 40 procent og svarer til, at der er solgt for cirka 10.000 kr. mindre pr. hektar.
Arealet er da også faldet. Fra 2013, hvor arealet var 38.000 hektar og havde ligget i det niveau i en årrække, var det faldet med 16 procent i 2016 til 32.700 hektar. I 2015 var dykket endda endnu større. Roearealet for 2017 kendes endnu ikke, men Danske Sukkerroedyrkere forventer et fald. Nordic Sugar forventer cirka 33.-34.000 hektar, hvilket nærmest er uændret i forhold til 2016.
Stigende udbytter
I perioden 2013-2016 har der dog også været stigende udbytter og effektivitetsforbedringer. Dækningsbidrag 2 er derfor ikke faldet med 10.000 kr., men kun med cirka 5.000 kr. pr. hektar. Det ses bl.a. andet i regnskaberne hos Patriotisk Selskab. I 2013 og 2014 lå DB2 på cirka 10.000 kr. I 2017 budgeterer Patriotisk Selskab med et DB2 på cirka 5.000 kr. pr. hektar.
Med den udvikling advarer Peter Borreby, udviklingsdirektør i Patriotisk Selskab, mod, at man bare dyrker sukkerroer, fordi man plejer at gøre det. Det går ikke, når dækningsbidraget ikke ligger højere end andre afgrøder, som det traditionelt har gjort, men kun er på niveau med andre afgrøder.
»I fremtiden bliver det i højere grad den enkelte sukkerroedyrkers evne til at optimere produktionsomkostningerne, som bliver afgørende for sukkerroernes rentabilitet,« siger han.
For nogen kan vinterraps og frøafgrøder være et bedre alternativ på bedriften nu. Samtidig skal man være opmærksom på, at sukkerroer kan have både positive og negative effekter på de følgende afgrøder, man bør indregne. De har en værdi for sædskiftet, men strukturskader i markerne kan til gengæld koste mange penge.
Under gennemsnittet duer ikke
På generalforsamlingen i Danske Sukkerroedyrkere mandag pegede sukkerroedyrker Finn Jørgensen, fabriksudvalget til Nykøbing Sukkerfabrik, på, at når DB2 er 5.000 kr. pr. hektar i gennemsnit, vil hver anden ligge under. Hvis man høster et ton mindre end gennemsnittet, falder DB2 med 1.400 kr., og er afstanden 60 km, forsvinder yderligere 1.156 kr. til transport og rensning.
»Så er der 2.600 kr. tilbage,« sagde han og understregede, at når prisen falder, vil det være helt forventeligt, at nogle sukkerroedyrkere stopper.
Strammere krav
Det er ikke blot den lave pris, der presser sukkerroedyrkerne. På generalforsamlingen mandag kunne formand for Danske Sukkerroedyrkere, Jørn Dalby, fortælle, hvordan foreningen har kæmpet for ikke bare bedre afregningspriser, men også en bedre brancheaftale.
Ifølge formand for Danske Sukkerroedyrkere Jørn Dalby var der tale om et langt og uskønt forløb og det værste år i Danske Sukkerroedyrkeres historie, hvor sukkerroedyrkere undervejs følte sig truet af Nordic Sugar med meget korte frister til meget alvorlige beslutninger.
»Jeg håber meget, at Nordic Sugar har lært noget af forløbet og har indset, at de kommer længst med en fair og reel behandling af os dyrkere. At køre frem med ensidige diktater og trusler om at fjerne kontrakterne, er ikke vejen frem. Man kan måske true sig til en lille gevinst på den helt korte bane, men det langsigtede resultat vil blive alt andet end positivt,« sagde han.
