Smågrisenoteringer nærmer sig sommerens toppriser

Noteringerne for danske smågrise er fortsat i godt humør og bevæger sig tættere og tættere på toppriserne tidligere på året.

Der er fortsat mere krudt i noteringerne for smågrise i Danmark.

Den beregnede notering fortsætter sin imponerende optur og får fra næste uge lagt yderligere otte kr. på noteringen, der dermed er oppe i 538 kr.

Puljenoteringen hos Porc-Ex står derimod stille på 520 kr., mens SPF-puljenoteringen får lagt en ti’er på prisen og løftes til 510 kr. i næste uge.

Mens den beregnede notering ikke har været højere i år, så har de seneste ugers optur for puljenoteringerne betydet, at de nærmer sig årets topniveau i forsommeren.

Hos Porc-Ex var 550 kr. topnoteringen i fem uger fra uge 22 til og med uge 26.

SPF havde et topniveau på 520 kr. i syv uger fra uge 21 og frem til og med uge 27.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle