Smør skyder råmælksværdien endnu en tand ned

EU: Estimeret råmælksværdi sænkes med 2,9 eurocent.

Den estiemrede råmælksværdi falder igen.

Markedsanalytikerne i tyske IFE sænkede i forgangne uge den ’estimerede råmælksværdi’ - det aktuelle bud på en gennemsnitlig afregningspris for EU - med 2,9 eurocent pr. kg (0,22 danske kr.) til 31,89 eurocent pr. kg (2,37 danske kr.). Det skriver Dairy Industry Newsletter.

Baggrunden er faldende bulkpriser på smør og SMP (skummetmælkspulver) i EU.

Smørprisen oplevede således et fald på gennemsnitlig 160 euro til 5.223 euro pr. ton (39.000 danske kr.), mens gennemsnitsprisen på SMP faldt med 13 euro til 1.487 euro pr. ton.

For to uger siden sænkede IFE råmælksværdien med 2,7 eurocent, også på baggrund af fald i smørpris og SMP-pris.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.