Flere og flere kvægbesætninger smittes med Salmonella Dublin. Dyrlæger peger på, at smittebeskyttelsen ikke tages tilstrækkeligt seriøst og efterlyser større fokus på de skærpede krav, som smittede besætninger mødes med i 2020.
Efter flere års tilbagegang er den smitsomme sygdom Salmonella Dublin igen ved at sprede sig i dansk kvægbrug.
Siden efteråret er flere og flere besætninger blevet ramt og aktuelt er 8,5 pct. af de mælkeleverende og 2,4 pct. af de ikke-mælkeleverende kvægbesætninger registreret som ’ikke-frie’ besætninger. I alt ca. 570 besætninger.
Salmonella Dublin smitter primært via gødning og giver nedsat trivsel, nedsat mælkeydelse og øget risiko for abort.
Flere af de nysmittede besætninger har tidligere saneret for sygdommen, og det skaber frustration hos ejerne, fortæller en række dyrlæger, som LandbrugsAvisen har talt med.
»Der er dem, som tager handsken op og sanerer igen, men jeg møder også en del, som er tæt på at miste troen på projektet, fordi de ikke aner, hvorfor de blev smittet igen«, siger Line Fruergaard-Roed, kvægdyrlæge og medejer af Nørager Dyrehospital Aps i Himmerland.
Sammen med Sydvestjylland og Sønderjylland er Himmerland det sted, hvor man finder flest salmonellainficerede besætninger.
Slækker på indsats
Hvorfor besætningerne gen- eller nysmittes, findes der ikke entydige eller enkle forklaringer på. Men mangelfuld smittebeskyttelse både internt og eksternt nævnes af flere dyrlæger som en væsentlig forklaring på opblomstringen af salmonella.
Line Fruergaard-Roed peger eksempelvis på, at landmænd udsætter hinandens besætninger for unødig smitterisiko ved at dele maskiner eller ved at lade vognmænd og andre aftagere af levedyr komme ind i staldene uden at stille krav om skift af tøj og støvler.
»Kvægbrugerne har meget at lære af kollegerne i svinebranchen. Du ser eksempelvis aldrig en kvæglandmand jage en elektriker ud af stalden, selv om vedkommende ikke har skiftet tøj«, lyder det fra Anne Skovbjerg, indehaver af Skovbjerg DyrlægeTeam ved Glejbjerg.
Hun bor og arbejder med egne ord midt i orkanens øje, når det drejer sig om Salmonella Dublin. Anne Skovbjerg har i flere tilfælde set, at en besætning er blevet gen-smittet, fordi man ikke fulgte saneringsplanen til dørs.
»Man undlod måske lige at slagte de sidste fem inficerede køer, fordi de gav så meget mælk, at man ikke kunne nænne det«, lyder hendes eksempel.
Mangler viden
Hos Dyrlægecentralen Sydvest ved Løgumkloster peger dyrlæge og medejer Anne Juul på, at forbavsende mange kvægbrugere mangler basal viden om smittespredning. Et påbud om støvleskift eller støvlevask møder hun langtfra i alle besætninger.
»I vores områder ligger kvægbrugene ret tæt, så vi kan ikke udelukke, at mus, rotter og fugle også flytter gødning og dermed smitte. Men meget starter altså ved landmanden selv med hygiejne og omtanke i forhold til flytning af dyr, kørsel med gylle osv.,« siger Anne Juul.
Hos Seges har dyrlæge Erik Rattenborg svært ved at se, at dansk kvægbrug bliver fri for salmonella inden 2020, som er erhvervets eget mål. Selv om der endnu mangler afklaringer og præciseringer, vil restriktionerne for de ramte besætninger blive skærpet yderligere 1. januar 2020. Det drejer sig bl.a. om gebyrer for særslagtninger på 550 kr. pr. slagtedyr og mulighed for offentligt tilsyn.
Line Fruergaard-Roed håber, at flere landmænd får øjnene op for de kommende restriktioner.
»Erhvervet har brug for, at alle handler nu. Der er massive meromkostninger i sigte for de ramte besætninger, når vi runder nytår«, siger hun.
Faktaboks
Salmonella Dublin:
- Smitter primært via gødning. Kalve kan også smittes via mælk fra deres mor.
- Kan give nedsat mælkeydelse, større risiko for abort, nedsat trivsel og sundhed.
