Smitsom sygdom spreder sig på New Zealand - på trods af omfattende nedslagtning

Den smitsomme kvægsygdom Mycoplasma bovis har spredt sig til New Zealands nordø.

New Zealands industriministerium, the Ministry for Primary Industries (MPI), har bekræftet, at endnu en kvægbedrift på nordøen er blevet testet positiv for den smitsomme kvægsygdom Mycoplasma bovis. Det skriver netavisen farmersweekly.com.

Den positive test er kommet på trods af en historisk omfattende nedslagtning af 22.000 køer, kvier og kalve, på 20 farme i slutningen af marts og i løbet af april. 

Den nye positive test fra nordøen er dårligt nyt for den new zealandske regering, som fortsat er i gang med at udføre et omfattende nationalt testprogram på samtlige kvægbedrifter i New Zealand.

Gården, som har både får og kvæg og som ligger i Pahīatua området nær Palmerston North, bringer nu det samlede antal inficerede kvægbedrifter i New Zealand op til 35.

”Vi har en række gårde på nord- og sydøerne, som er i karantæne, mens vi udfører testene. Men virkeligheden ved landbrug er, at stort antal kvæg rutinemæssigt flyttes rundt om i landet”, forklarer direktør for MPI Geoff Gwyn, ifølge farmersweekly.com, i en officiel erklæring.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.