Smitten fortsætter: Imens har Fødevarestyrelsen aflivet 17 smittede minkfarme

I alt 142 danske minkfarme er nu testet positiv for covid-19.

Fredag er antallet af danske minkfarme, der er testet positiv for covid-19 steget til 142.

Det viser den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Dermed er otte nye minkfarme konstateret smittet siden torsdag, hvor det samlede antal lød på 134 farme, og onsdag lå det på 128 smittede farme.

Smittespredningen fortsætter altså blandt landets minkfarmene i disse dage, hvor mellem 6 - 8 farme bliver testet positiv hver dag.

Onsdag lød det også, at man har aflivet besætningerne på i alt 40 minkfarme i Danmark. Det tal er formentlig højere nu.

Fredag lyder det i hvert fald fra Fødevarestyrelsen, at man har fået aflivet besætningerne på endnu to smittede farme.

Dermed er i alt 17 danske minkfarme, som har været smittet med virus, nu blevet slået ned.

De resterende farme er smitte-fri farme, der har skulle aflives fordi de ligger inden for 7,8 km's radius af en smittet farm, hvor avlerne fra begyndelsen selv har kunne stå for aflivningen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle