Smitten fortsætter: Ni nye minkfarme smittet på én dag

I alt 158 danske minkfarme er nu testet positiv for covid-19.

Ni danske minkfarme er testet positiv for covid-19 siden mandag eftermiddag.

Det bringer det samlede antal af smittede farme op på 158. Det svarer til, at over hver ottende danske minkfarm nu er konstateret smittet. 

Det viser den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Her fremgår det også, at yderligere 20 minkfarme fortsat er under mistanke og bliver testet. Antallet af farme, som er under mistanke, er faldet en smule i forhold til først i oktober, men ligger stadig højt og vidner om, at der stadig er en del farme, som skal undersøges for smitte.

Af de 158 smittede besætninger er 26 nu blevet aflivet, oplyser Fødevarstyrelsen.

De seneste uger er antallet af smittede farme næsten steget med mellem seks og ni farme hver dag. Fødevarestyrelsen har tidligere udtalt, at man i øjeblikket kan aflive omkring 25.000 mink om dagen, men satser på at nå op på 100.000 mink hver dag.

Smitten fordeler sig således på de ramte kommuner:

  • Hjørring Kommune: 41 smittede farme
  • Frederiksenhavn Kommune: 33 smittede 
  • Jammerbugt Kommune: 33 smittede (+4) 
  • Thisted Kiommune: 13 smittede (+1)
  • Brønderselv Kommune: 12 smittede (+1)
  • Aalborg Kommune: 9 smittede (+1)
  • Ringkøbing-Skjern Kommune: 6 smittede (+1) 
  • Læsø Kommune: 3 smittede 
  • Vesthimmerland Kommune: 3 smittede
  • Ikast-Brande Kommune: 2 smittede 
  • Esbjerg Kommune: 1 smittet farm
  • Vejle Kommune: 1 smittet farm
  • Struer Kommune: 1 smittet farm (+1)

Derudover er en minkfarm i Herning Kommune nu også under mistanke, ligesom man undersøger farme i  både Holstebro, Lemvig og Vejen kommuner.

Emneord

coronavirus mink

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle