Sociale grise får stifæller til at vokse mere

Gode sociale egenskaber hos grise påvirker tilvæksten hos de øvrige grise positivt. Resultaterne betegnes som banebrydende, og egenskaberne ventes at blive en del af avlsmålene hos DanBred i fremtiden.

Tilvæksten påvirkes i positiv retning, hvis svineproducenter får grise, der er avlet efter at have gode sociale egenskaber.

Det er en af konklusionerne i et igangværende udviklingsarbejde, som bl.a. genetikerne hos Seges Svineproduktion og Aarhus Universitet deltager i, og som samtidig har høstet stor international anerkendelse ved at opnå publicering af de opsigtsvækkende resultater i et af verdens førende tidsskifter for genetik.

Resultaterne for udviklingsarbejdet viser, at sociale grise har en positiv effekt på tilvæksten hos resten af stiens grise. Det forholder sig modsat hos de såkaldt ikke-sociale grise, der resulterer i en negativ tilvækst hos deres stifæller.

»Vi kan se, at grise har arvelige anlæg for at hæmme eller stimulere tilvæksten hos deres stifæller. Det kan f.eks. skyldes, at der er forskel på, hvor meget de slås eller konkurrerer. ’Søde grise’ har ganske enkelt en positiv effekt på hele stien. Vi kan nu vise, at det er muligt at skabe avlsfremgang for denne egenskab, så vi i fremtiden får mere sociale grise i stierne, der stimulerer tilvæksten hos hinanden«, siger Birgitte Ask, chefforsker hos Seges Svineproduktion, Avl & Genetik.

Hun oplyser samtidig, at der er en tendens til, at hungrise, som har en høj tilvækst, hæmmer deres stifællers tilvækst, så stiens samlede tilvækst bliver lavere end forventet. Det er en sammenhæng, som ikke er fundet hos hangrise.

»I avlskernen er det vigtigt at tage højde for dette i indeksberegningen for at øge avlsfremgangen for tilvækst og dennes gennemslag i produktionen«, påpeger hun.

Som en del af projektet har forskelle på han- og hungrises arvelige sociale anlæg i forhold til tilvækst i slagtesvinestalden også været under lup.

»Generelt vil man have en forventning om, at hangrise udviser mere aggressiv adfærd end hungrise. Men ser man på adfærdsstudier, er det faktisk mere komplekst end som så. Ofte vil der nemlig ikke være nogen forskel. I nogle tilfælde vil hungrise dog være mere aggressive i konventionel gruppeopstaldning end hangrise, der ikke er kønsmodne endnu. Men placeres hangrise i en forsøgssituation med kun én anden ukendt hangris, så opfører de sig pludselig ligeså aggressivt som kønsmodne orner!« siger Simon Turner, svineadfærdsforsker fra Scotland’s Rural College, som er samarbejdspartner i projektet.

Avl for sociale grise er muligt

Arveligheden for at være en social gris er ikke ret stor, men Birgitte Ask forventer alligevel, at fremtidens avlsmål hos avlsselskabet DanBred, der justeres løbende, kommer til at rumme egenskaber for sociale grise på linje med egenskaber som benstyrke og foderudnyttelse.

»Jo bedre vi bliver til at bestemme de sociale egenskaber, jo mere vil det bidrage til at løfte tilvæksten. Vores foreløbige resultater tyder på, at avlsfremgangen for tilvækst kan øges med fem-ti procent«, siger hun.

I den nærmeste fremtid er der flere interessante resultater på vej fra et forsøg, som blev afsluttet i december. Genetikerne hos Seges Svineproduktion vil nemlig afdække, om de sociale grise også udmærker sig positivt i forhold til aggression, øresut og halebid.

Faktaboks

Sociale grise

  • Det er i regi af et såkaldt GUDP-projekt, at genetikerne hos Seges Svineproduktion har arbejdet med sociale grise og arvelighed for at påvirke tilvæksten hos stifæller og forbedre grisenes velfærd.
  • Det er muligt at avle for mere sociale grise, selv om arveligheden ikke er specielt stor. Men tanken er, at sociale egenskaber i fremtiden bliver en del af avlsmålet hos DanBred.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle